Forside
Analyseredskaber
Begreber (danskfaglige)
Analyse og fortolkning
Billedbøger
Fagsyn
Fiktion
Genre
Inferens
Intertekstualitet
Kanon-begrebet
Litterære metoder
Lyrik
Læse på, mellem og bag linjerne
Læselig, læsbar og læseværdig
Læsesyn
Motiv - tema
Overbestemthed-underbestemthed
Periode
Sprog
Grammatik (bliv bedre til grammatik)
Helsætning og ledsætning
Komma
Ordklasser
Kohærens og kohæsion
Sprogvidenskabens discipliner
Sætningsskema
Sprogfunktioner/sproghandlinger
Sprog og stil
Sprogsyn
Tekst-begrebet
Begreber (pædagogiske)
Inspiration
Kontakt
Links
Læseguider (danskfaglige tekster)
Læseguider (pædagogiske tekster)
Metoder
Om siden
Opgaver
Sitemap
Weblog
Webshop (fotokort)

Ordklasser

 

Hent evt. fil nedenfor med oversigt over de fire største ordklasser: substantiver, verber, adjektiver og adverbier (navneord, udsagnsord, tillægsord og biord)

Publiceret: 29-11-2011

 

Ordklassen substantiver

Kristiansen, Tore: Dansk sproglære s. 59-65

 

Betydning

Betegner

  • genstande
  • personer
  • begreber (uhåndgribelige fænomener)

Bøjning

Substantiver

  • fælleskøn: en (maskulinum og femininum) eller intetkøn: et (neutrum)
  • bøjes i ental og flertal
  • bøjes i ubestemt og bestemt form
  • bøjes i kasus (nominativ og genitiv)

 

Funktion

Udpeger genstande i verden og klassificerer dem

 

 

Rask, Kirsten: Stilistik (s. 48):

”Hvad gør substantiver for en tekst?

Eftersom substantiver betegner ting, begreber, personer og emner er det ikke overraskende at de giver teksterne tyngde, stilstand og ”høj vægtfylde”. Navneordene skaber ikke aktivitet, men benævner kort og godt fænomener, der står stille”.

 

 

Kirsten Rask henviser til, at der er undersøgt en del om, hvilke former for sprog, der har mange og få substantiver.

Hun oplyser flg. tal:

I poesi udgør substantiverne cirka 30 % (fra 25-48 %)

I normalprosa og højtidelig prosa udgør substantiverne 20 %

I talesprogspræget prosa udgør substantiverne 15-18 %.

 

 

Når man skal undersøge brugen af substantiver i litterære tekster eller sagprosatekster, kan det være en god ide at se efter flg. forhold:

-          er der tale om konkrete eller abstrakte substantiver?

-          hører substantiverne til en bestemt emnekreds (semantisk felt[1])?

-          er der tale om mange verbalsubstantiver (typisk i kancellitekster[2])

-          hvilke denotationer og konnotationer er der tale om?

-          er der tale om høj stil, normal stil eller lav stil?[3]

 

I elevtekster kan valget af substantiver være med til at fortælle om elevens univers (viden og følelser)[4].

Om klassifikation af verden via ord se Dansk sproglære s. 65


 

 

Ordklassen adjektiver

Kristiansen, Tore: Dansk sproglære s. 66-70

 

Betydning

Betegner

·         egenskab

·         kvalitet

Bøjning

Adjektiver bøjes efter navneordet i køn, tal og bestemthed

-          Et stort hus men En stor hund

-          De store huse

-          Det store hus (intetkøn skal kun demonstreres én gang)

 

Adjektiver bøjes i grad (1.- 3. grad)

 

Funktion

Adjektivet lægger sig til et substantiv for at kvalificere eller begrænse substantivet.

-          Den store have var vanskelig at holde

 

Adjektivet kan også stå som prædikativ.

 

 

Rask, Kirsten: Stilistik (s.60):

”Hvad gør adjektiverne for en tekst?

Adjektiver knytter sig til substantiver, det vil sige at de beskriver ting, begreber og emner. Mange adjektiver i en tekst giver derfor en meget beskrivende, eller malende stil”.

 

Ifølge Kirsten Rask er antallet af adjektiver i en tekst gennemsnitligt 8-9 % af tekstens samlede ord. Og antallet er lidt højere i poesi end i prosa.

 

Når man skal analysere adjektiver kan det være godt at undersøge:

-          hvilke typer adjektiver bliver anvendt? (positive, negative ?)

-          Er de foranstillede eller bagvedstillede, og hvilken effekt har det?

-          Hvilken grad forekommer adjektiver i?

-          Hvor mange adjektiver anvendes?




 

 

Ordklassen verber

Kristiansen, Tore: Dansk sproglære s. 71-80

 

Betydning

Verber fortæller noget om, hvilken aktivitet, der udføres – hvad der sker.

Prototypen: løbe, gå (aktivitet) sove (proces eller tilstand)

Bøjning

De finitte former af verberne bøjes i tempus, modus og diatese

  • Tempus (tid)

-          præsens (nutid)

-          praeteritum (datid)

-          perfectum (før-nutid)

-          praeteritum perfectum (før-datid) / plusquamperfectum

-          futurum (fremtid)

  • Modus (måde)

-          indikativ (fremsættende former)

-          imperativ (bydemåde)

-          optativ (ønskemåde – eks. Kongen leve)

-          på tysk har man desuden konjunktiv

  • Diatese (perspektiv)

-          aktiv

-          passiv

 

Funktion

Verbernes funktion er at danne sætninger.

Sætningens subjekt og det finitte verbum udgør tilsammen det man kalder en neksus (den nødvendige betingelse for at lave en sætning).

Funktion

(hjælpeverber)

Man kalder nogle verber for hjælpeverber, fordi de i abstrakt betydning kan forbindes med hovedverber i infinitte former:

-          være (han er fundet i live)

-          blive (der bliver stjålet mange cykler)

-          have (han har danset i mange i år)

Funktion

(modalverber)

Modus kan udtrykkes ved de ovenfor nævnte indikativ og imperativ, men der findes en anden måde at udtrykke modus på, nemlig gennem modalverberne/mådesudsagnsord:

-          kunne

-          skulle

-          ville

-          måtte

-          turde

-          burde

Modalverberne bruges til at skabe en række modi (måder at forme udsagn på), som ellers ikke ville kunne udtrykkes på dansk. På tysk og fransk har man konjunktiv. På dansk siger man f. eks: Ville du føle det samme, hvis jeg var….

 


 

 

Ordklassen adverbier

Kristiansen, Tore: Dansk sproglære s. 89-92

 

 

Betydning

Ordklassen adverbier kan ikke siges at have én bestemt betydning, der gælder for alle adverbier.

Bøjning

I princippet kan adverbier ikke bøjes.

Men der er alligevel en række adverbier, der kan bøjes.

Se oversigten s. 92 for nærmere oplysninger om dette.

 

For at et ord kan være et adverbial skal ordet kunne stå alene og udgøre et adverbielt led.

I sidste uge (der står sidste som et adjektiv – og ordet kan ikke stå alene som led)

Han kom sidst (der står sidst som et adverbium – og det kan stå alene som et tidsadverbium)

Funktion

Adverbier kan modificere (sige noget om) hele sætninger:

Han vidste ikke, at hun var kommet hjem. (sætningsadverbium)

 

Adverbier kan bestemme noget nærmere om verbet:

Hun spillede godt. (mådesadverbium)

Hun spillede her (omstændighedsadverbium, sted)

 

Adverbier kan sige noget om adjektiver.

Han er en ret god fodboldspiller.

 

Adverbier kan sige noget om andre adverbier:

Han kommer temmelig sikkert ikke hjem i morgen.

 

 



[1] Kristiansen: Dansk sproglære. S. 257

[2] Rask: Dansk stilistik,  s. 51

[3] Rask: Dansk stilistik, s. 20-38

[4] Lykke-Olesen: Den lille sproglære® , s. 58

Webmaster: Anna Marie Hansen
Sidst opdateret: 20-08-2016
Denne sides adresse: www.amdansk.dk/main/danskbegreber/Sprog/ordklasser/
index.php
SmartSite Publisher