Sprogvidenskabens discipliner
Sprog er blevet studeret i mnage forskellige videnskabelige sammenhænge.
Man kan læse om sprogvidenskabens dispipliner forskellige steder.
De omtales i seminariefaglige grundbøger som Mosaikker til danskstudiet fra Academica og i Dansk sproglære fra Dansklærerforeningen.
Man kan også finde gode fremstillinger i nedenstående to kilder
1. kilde:
Hansen, Erik og Ole Togeby: Sprogvidenskabens discipliner. 1980
· Fonetik: Videnskab, der beskæftiger sig med sprogets lydlige side.
· Grammatik: Videnskab, der udforsker og beskriver sprogets system og regler. Består af formlære (morfologi) og syntaks. Disciplinens spørgsmål kunne lyde: Hvordan bøjes dette ord? Hvordan konstrueres sætninger?
· Semantik: Videnskab, der beskæftiger sig med ordenes betydningsindhold og værdi. Disciplinens spørgsmål kunne lyde: Er dette en meningsfuld sætning? Betyder disse to sætninger det samme? Er denne sætning sand pr. definition?
· Lingvistik: Videnskab, der beskæftiger sig med sprogets struktur på niveauet over det grammatiske - altså sammenhængen mellem sætninger og afsnit. Spørgsmålene kunne være: Hvad får teksten til at hænge sammen? Hvilken betydning får det, at teksten er disponeret på denne måde?
· Sociolingvistik: Videnskabelig disciplin, der undersøger sprogets samfundsmæssige varianter og deres relationer. Spørgsmålene kunne lyde: Hvilke forskellige sprogkoder findes og hvordan udvikles de? Hvad er afgørende for, hvilket sprog børn udvikler?
· Pragmatik: Videnskab, der beskæftiger sig med sprogets brug. Pragmatikken studerer sprogets rolle i socialt samspil.. Disciplinen lægger sig tæt op ad de samfundsmæssige videnskaber. Disciplinens spørgsmål kunne lyde: Hvordan bruges sproget og hvorfor? Hvad er det for en slags tekst - og hvordan skal denne tekst forstås i sammenhængen? Hvordan er kommunikations-situationen?
· Semiologi: (AH: i dag oftere omtalt som semiotik. Videnskab, der beskæftiger sig med sproget som tegnsystem. Semiologi/semiotik kan opfattes som helt overordnet lære om tegnsystemer, blandt hvilke sproget blot er ét tegnsystem. Spørgsmålene kunne lyde: Hvordan er forholdet mellem indhold og udtryk? Hvordan får et abstrakt udtryk nogen konkret betydning?
2. kilde:
Lützen: Sproglig analyse og relevans. Dansklærerforeningen, 2004
Kommunikation er det overordnede perspektiv.
Sprog er kommunikation.
Kommunikationsanalyse kan inddrage alle flg. sprogvidenskabelige discipliner:
Semantik læren om ordenes betydning (s. 17)
Tekstlingvistik fokus på sammenhæng i teksten (i den enkelte sætning og mellem flere sætninger) (s. 34)
Pragmatik læren om sprogets brug/sprogets funktioner fokus på sproget i kontekst (s. 54)
Diskurs fokus på den abstrakte sammenhæng teksten indgår i (s.69)
Diskursen er en abstraktion af generelle ideer og forestillinger som vi kan opfatte og analysere en tekst inden for. (Diskurs er en form for betragtningsmåde. Som eksempel nævnes skolediskurs en pædagogisk diskurs)
Supplerende om diskursbegrebet (til videre studier)
Politikens filosofileksikon (opslag om diskurs): Den form , en kæde af udsagn el. udtryk har, og dermed den måde, de er frembragt på. Således kan man tale om videnskabelig, poetisk, religiøs diskurs
Vagle: Tekst i kontekst (s. 35) Vi definerer diskurs som tekst i kontekst.
Ofte bruger vi begrepet diskurs når vi refererer på et generalisert plan til det samlede antall tekster om et bestemt emne, for eksempel om utdanningspolitikken eller incestproblemet, slik disse tekstene opptrer til en bestemt tid, på et bestemt sted, i en bestemt sosial sammenheng. De ulike tekstene kan være av alle slag: avisartikler og innlegg, skolestiler, politiske debatter, faglige tidsskriftartikler, skjønlitterære eller faglige bøker og så videre
Noen gange brukes begrepet enda mer generalisert, for eksempel om den politiske diskursen eller om den akademiske diskursen.
| 
