Forside
Analyseredskaber
Begreber (danskfaglige)
Analyse og fortolkning
Billedbøger
Fagsyn
Fiktion
Genre
Inferens
Intertekstualitet
Kanon-begrebet
Litterære metoder
Lyrik
Læse på, mellem og bag linjerne
Læselig, læsbar og læseværdig
Læsesyn
Motiv - tema
Overbestemthed-underbestemthed
Periode
Sprog
Sprogfunktioner/sproghandlinger
Sprog og stil
Sprogsyn
Tekst-begrebet
Begreber (pædagogiske)
Inspiration
Kontakt
Links
Læseguider (danskfaglige tekster)
Læseguider (pædagogiske tekster)
Metoder
Om siden
Opgaver
Sitemap
Weblog
Webshop (fotokort)

Billedbøger

 

Billedbøger er et forholdsvis nyt forskningsområde.

Jeg skal i det følgende give et par tip til, hvor man kan læse om billedbøger.

 

Desuden kan man gå til et resumé af de forskellige kilder, så man kan nærlæse de kilder, der synes relevante for den valgte problemstilling.

 

Kilde 1

Christensen, Nina: ”Billedbogen som genre og analyseprojekt”. I: Nedslag i børnelitteraturen.Bind 1. Roskilde Universitetsforlag, 2000

Kilde 2

Bystrup, Kirsten: ”Bolsjedyret skal kunne gå – eller skal det? Den danske billedbog 1940-2000. Et personligt overblik”. Mørch-Hansen, Anne: Billedbøger og børns billeder. Høst & Søn, 2000.

Kilde 3

Nikolajeva, Maria og Carole Scott: ”Fra symmetri til kontrapunkt”. I: Mørch-Hansen, Anne: Billedbøger og børns billeder. Høst & Søn, 2000

Kilde 4

Brøgger, Lilian: ”25 år med billedbøger. Fra socialrealisme til billedsprogets mange facetter”. I: Mørch-Hansen, Anne:Billedbøger og børns billeder. Høst & Søn, 2000

I artiklen fortæller Lilian Brøgger om billedbogens udvikling og om sin egen udvikling som billedkunstner.

 

Kilde 1

Christensen, Nina: ”Billedbogen som genre og analyseprojekt”. I: Nedslag i børnelitteraturen.Bind 1. Roskilde Universitetsforlag, 2000

 

Artiklen giver en introduktion til, hvordan billedbogen defineres og opfattes – og hvilke forskningsmæssige tilgange, der har været anvendt på billedbogen. Artiklen giver samtidig et godt overblik over nogle af de navne, der nationalt og internationalt kan forbindes med billedbogen som forskningsobjekt.

 

I Danmark har der ikke været stor fokus på billedbogen.

Nina Christensen nævner dog flg. tilgange, hvoraf ingen dog er videnskabeligt tilbundsgående:

a)      en historisk-bibliografisk tilgang til billedbogen. Eks. Vibeke Stybe: Fra billedark til billedbog (1983)

b)      en biografisk tilgang. Eks. Kirsten Bystrup: De tegner for børn. (1994)

c)      en pædagogisk tilgang. Eks. Jens Raahauge: Billedbogens univers (1987)

d)      en bredere analytisk tilgang på kunsthistorisk baggrund. André Wang Hansen: Billedbøger (1989)

 

Artiklen giver udtryk for at ønske om at nærme sig billedbogen ud fra et mere videnskabeligt perspektiv. Og Nina Christensen præsenterer derfor eksempler fra international forskning, hvor hun ser flg. videnskabeligt baserede tilgange:

a)      Billedbogen som æstetisk værk

Den svenske forsker Ulla Rhedin har forsket i billedbogen som æstetisk objekt.

Ifølge Rhedin kan man skelne mellem tre koncepter, når det gælder børnebøger:

Den illustrerede bog (gælder billedbøger før 1880’erne, hvor illustrationerne spillede en sekundær rolle – og hvor billedbøgerne ofte var didaktiske eller pædagogiske)

Den bimediale bog (gælder mange bøger efter 1880’erne, hvor illustrationerne fortolkede og nogle gange udvidede teksten. Bøgerne var ikke længere kun pædagogiske – ofte poetiske)

Den ægte / ”genuine”billedbog (billedbogen, hvor tekst og billede er lige betydningsfulde, hvor de supplerer hinanden og skiftes til at bære handlingen frem. )

 

Rhedin beskæftiger sig mest med den ”…poetisk-narrativa bilderboken som har en intensionell, snarere än en extensionell inriktning og vars syften är expressiva, inte instrumentelle…” (s. 13)

 

b)      Billedbogen som pædagogisk projekt

Den svenske litterat Kristin Hallberg har forsket i billedbogen som en tekst (ud fra et udvidet tekstbegreb) med en pædagogisk tankegang. Det pædagogiske ligger i den måde, hvorpå man fortæller. Hun omtaler fem typiske karakteristika ved billedbogen (som Nina Christensen dog problematiserer):

1)      Sproget vil ofte bestå af korte sætninger og enkle ord

2)      Fortællingen forløb vil ofte være bygget omkring gentagelser og remser (ofte også dialog)

3)      Temaet og rammen vil ofte være barnets hverdag

4)      Barnet vil ofte være fortællingens hovedperson

5)      Fortællingen vi ofte være set fra barnets synsvinkel

 

Hallberg har introduceret begrebet ”Ikonotext” (s. 15) som fælles udtryk for de to sæt af tegnsystemer (tekst og billeder), der anvendes i en billedbog.

 

Hallberg definerer billedbogen på flg. måde: ”Varför inte konfirmera gängse språkbruk och helt simpelt slå fast att en bilderbok primärt är en barnbok med en eller flera bilder på varje uppslag”. (s. 16)

 

c)      Billedbogen som ideologisk udtryk

I 70’erne blev der på dansk grund forsket i billedbogen ud fra et ideologisk perspektiv (Eks. Pil Dahlerup i Børn, litteratur, samfundskritik fra 1975).

I 90’erne har man fra internationalt hold igen taget fat på det ideologiske perspektiv, kombineret med andre persepktiver. Af førende forskere nævnes  her den engelske litterat Peter Hollindale og den australske lingvist John Stephens.

Peter Hollindale har blandt andet i bogen Signs of Childness in Children’s books fra 1997 gjort rede for hvordan børnebogen er med til at konstruere barndomsbegrebet (s. 23-24).

John Stephens gør i bogen Language and Ideology in Children’s fiction fra 1992 rede for, hvordan ideologi viser sig på tre niveauer:

1)      I forfatterens eksplicitte holdninger

2)      I den ”passive”ideologi, dermåske ikke gives direkte udtryk for

3)      Igennem sproget (Stephens anvender lingvistikken/diskurs-analysen til at påvise holdninger, der kommer til udtryk gennem sproget) (s. 22+25)

 

d)      Billedbogen i en semiotisk sammenhæng

Ud fra en semiotisk tilgang betragter man både tekst (verbale/sproglige udtryk) og billeder (visuelle udtryk) som tegnsystemer – og i analysen ser man på deres fælles udtryk. Den teoretiske baggrund hentes bl.a hos Saussure og Roland Barthes.

Af vigtige forskere inden for den semiotiske tradition fremhæves dels engelske Perry Nodelman, dels de australske forskere Gunther Kress og van Leuwen.

 

Nodelman præsenteres på baggrund af bogen Words about Pictures (1988) og artiklen Decoding the Images(1999). Han definerer billebogen på flg. måde: ”…the picture book is a subtle and complex form of communication. It is unusual as narrative in its supplementation of verbal information with visual and as visual art in its focus on the meaningful aspects of visual imagery” (s. 28).

 

Gunther Kress og van Leuwen giver i Reading images udtryk for betydningen af at se billedbogen som en integreret tekst: ”We seek to break down the disciplinary boundaries between the study of language and the study of images, and we seek, as much as possible, to use compatible language, and compatible terminology in speaking about both, for in actual communication the two an dindeed many others come together to form integrated texts” (s. 26-27).

Kress og van Leuwen mener, at såvel verbalt sprog som visuelle udtryk har det til fælles, at de giver mulighed for at repræsentere verden omkring og i subjektet – og begge former for udtryk udfylder en social og kommunikativ funktion.

 

Kress og van Leuwen er socio-semiotikere, der har udviklet deres teori på baggrund af  Michael Hallidays lingvistiske teorier. Akkurat som lingvisterne analyserer sproget fra dets store til dets små dele, hævder Kress og van Leuwen, at man kan analysere billedets forskellige enheder med henblik på at finde betydning. I artiklen omtales eksempelvis: ”…vektorer/linjer, objekters placering foroven og forneden, til højre og til venstre i billedet, personers roller bl.a. i kraft af deres størrelse, placering i billedet, lys og skygge på personerne, blikke, perspektiver, rammer og afstand…” (s. 31)

 

 

 

Kilde 2

Bystrup, Kirsten: ”Bolsjedyret skal kunne gå – eller skal det? Den danske billedbog 1940-2000. Et personligt overblik”. Mørch-Hansen, Anne: Billedbøger og børns billeder. Høst & Søn, 2000.

 

Artiklen er bygget op over 4 hovedområder:

Hvad er en billedbog?

Hvordan karakterisere den moderne danske tradition?

Historien fra 1940 til i dag (tendenser og præsentation af tidstypiske og tidløse værker)

Udviklingen i billedudtrykket fra 1940 til idag

 

Hvad er en billedbog?

”Billedbogen er karakteriseret ved, at den fortæller sin historie i både tekst og billeder, og at de to udtryksformer skaber en helhed, der – i lykkelige tilfælde – er mere end begge dele hver for sig”.  (s. 39)

Kirsten Bystrup knytter desuden til ved Ulla Rhedins definition.

Bystrup fremhæver ud over den formelle definition, at billedbogen er et mødested mellem børn og voksne, fordi barnet kan læse billederne, men den voksne skal læse teksten. Nogle børnebøger forholder sig derfor til den dobbelte modtager, mens andre udelukkende henvender sig til barnet.

 

Den moderne tradition.

Kirsten Byskov siger, at alle moderne tegnere bevidst eller ubevidst forholder sig til den danske tradition inden for billedbogen. Den tradition, de forholder sig til er skabt af ”de fire gamle” tegnere med hver deres særpræg:

                      grafikeren Arne Ungermann

                      maleren Egon Mathiesen

                      den poetiske naturalist Svend Otto S.

                      fabuleringens mester Ib Spang Olsen

 

 

Historien fra 1940 til 2000 (noterne om det historiske overblik er på ingen måde dækkende)

 

1940’erne – den moderne billedbog.

Børnebogen er knyttet til det kulturradikale og reformpædagogiske opgør, hvorfor der for første gang lægges tydelig afstand til de moraliserende billedbøger.

 

Palle alene i verden (1942) Arne Ungermann

Aben Oswald (1947) Egon Mathiesen

Mis med de blå øjne (1949) Egon Mathiesen

Rasmus (1945) Jørgen Clevin

 

1950’erne – stilstand

 

1960’erne – barnets univers

I 60’erne sættes der fokus på barnets univers – og der bliver banet nye veje både i form af poetiske hverdagsskildringer og i form af fantasifulde fabulerende verdener.

 

Hop-Hans (1966) Svend Otto S

Lars Peters cykel (1968) Svend Otto S

 

Drengen I månen (1962) Ib Spang Olsen

Det lille lokomotiv (1963) Ib Spang Olsen

Halfdans ABC (1967) Ib Spang Olsen

 

Cykelmyggen Egon (1967) Flemming Quist Møller

 

Cirkeline (1969) Hanne Hastrup

 

1970’erne – den omverdensorienterede billedbog

I 70’erne er det ikke kun den rolige og harmoniske verden, der er i fokus. Billedbogen følger udviklingen i tiden, og der bliver fokus på det samfundsmæssige og det ”politiske” liv. Den virkelige verden sættes højere end fantasiens.

Billedbøger i 70’erne var ofte fotobøger, men desværre nævner Kirsten Bystrup ikke nogle fotobøger hun finder karakteristiske for årtiet.

 

1980’erne – mangfoldighedens årti.

I 80’erne sættes fantasien igen fri. Ifølge Kirsten Bystrup gives der rum til både naturalister (Roald Als og Palle Bregnhøj) og fabulerende kunstnere (Julie Kyhl og Dorte Karrebæk). De gamle tegnere udgiver stadig (Svend Otto S og Ib Spang Olsen), men der kommer også mange nye navne til. En del af disse tegnere er inspireret af tegneserien som genre (Jon Ranheimsæter).

 

Kæmpefisken (1981) Svend Otto S

Børnene ved Yangtze Kiang (1982) Svend Otto S

 

Tante Andante (1985) Ib Spang Olsen

Onkel Karfunkel (1988) Ib Spang Olsen

 

Vinduespudseren (1984) Lilian Brøgger

Kære far og mor (1984) Palle Bregnhøi

Hvordan hvalen fik sin snævre hals (1986) Jon Ranheimsæter

Fy fy skamme (1989) Julie Kyhl

Der er et hul i himlen (1989) Dorte Karrebæk

 

1990’erne – en ny generation og en fortsættelse af 80’erne

Som overskriften siger er der både tale om fortsatte tendenser og nye tendenser i 90’erne.

 

Lilian Brøgger og Dorte Karrebæk tegner videre i  90’erne med nye variationer i indhold og form.

Grisens hus (1990) Lilian Brøgger

Eventyret om vanten (1993) Lilian Brøgger

Fodfolket (1992) Dorte Karrebæk

 

Dernæst præsenteres en række af nye ”klassiske illustratorer”:

Lille Kong Magnus (1993) Pia Thaulov (tuschtegninge+ akvarel)

Lille krokodille i det store hav (1997) Birde Poulsen (tusch + akvarel)

Rejsen (1998) Hanne Bartholin (maleri)

Mor kan ikke svømme (1999) Bente Bech

 

Endelig præsenterer Kirsten Byskov en række unge, ”vilde” illustratorer, der alle har det tilfælles, at de ikke bare illustrerer tekst – men leger med deres eget kunstneriske udtryk.

Bjørnen kommer (1997) Mette-Kirstine Bak

Mor (1998) Mette-Kristine Bak

 

Prinsessen der altid havde ret (1996) Trine Modeweg-Hansen

Brandmanden fra før (1999) Trine Modeweg-Hansen

 

Ka du sovse en vovse? (1997) Cato Thau-Jensen

Pigen der krøb (1999) Cato Thau-Jensen

 

Hr. Flugt går under jorden (1995) Anne Pedersen

 

Ændringer fra 1940 til 2000

Kirsten Byskov fremhæver som afslutning på sin gennemgang af billedbogens historie 3 forskelle fra 40’erne til nutiden:

1)      Teksten havde større betydning tidligere end den har i dag. I dag er teksten et udgangspunkt for illustratorens eget, selvstændige udtryk

2)      Nøgleord for billedbogen i  40’erne var: overskuelighed, symbolagtig karakter og letlæselige budskaber. I dag er der tale om mangeartethed og kompleksitet.

3)      Illustratorerne havde tidligere et ønske om at skabe genkendelighed i billederne. Billederne skulle oplyse teksten, beskrive handlingen, give børn billeder om og fra virkeligheden. I 90’erne opfattes billedudtrykket imidlertid som selvstændig kunst, der ikke bare skal belyse teksten. Der kan i dag være budskab i billederne, der ikke har noget med teksten at gøre.

 

 

 

Kilde 3

Nikolajeva, Maria og Carole Scott: ”Fra symmetri til kontrapunkt”. I: Mørch-Hansen, Anne: Billedbøger og børns billeder. Høst & Søn, 2000

 

Maria Nikolajeva (f. 1952) er professor i litteraturvidenskab ved Stockholms Universitet og tilknyttet Åbo Akademi som underviser i børnelitteratur og litteraturvidenskab. (s. 216)

Carole Scott (f. 1939) er ansat ved afdelingen for sammenlignende litteratur ved San Diego State University i Californien (s. 216)

 

Forfatterne skriver artiklen for at belyse interaktionen mellem tekst og billede i billedbøger.  De anvender Hallbergs begreb ikonotekst om kombinationen af tekst og billede på samme opslag. Og de anvender begrebet kontrapunkt til at beskrive samspillet mellem tekst og billede.

Nikolajeva og Scott præsenterer nedenstående diagram og analyserer dernæst udvalgte værker, som kan belyse forskelligheden i billedbøgernes kontrapunkt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Diagrammet findes side 137 i ovennævnte udgivelse.

 

Diagrammet skal læses oppefra og ned. Linjen er først enkelt og spalter sig siden i to, der efterhånden fjerner sig længere og længere fra hinanden. Faktisk skal man tænke diagrammet på den måde, at der hele tiden er tale om to linjer, som repræsenterer henholdsvis billedsiden og tekstsiden i billedbogen.

 

Når tekst og billede fortæller den samme historie kan man sige, at der er tale om symmetri. Der er her slet ikke tale om nogen spænding mellem tekst og billede – de er sammenfaldende / samstemte.

Når billederne forstærker ordene – eller ordene udvider billederne, så der er en mere kompleks dynamik, taler forfatterne om et komplementært samspil.

Jo mere linjerne fjerner sig fra hinanden, jo mere flertydig og ambivalent er kombinationen af tekst og billede. Når der er tale om stor spænding/afstand mellem tekst og billede, taler forfatterne om flertydigt kontrapunkt - og i den mest ekstreme form for kontrapunkt vil der være direkte modstrid mellem tekst og billede.

 

Efter præsentationen af diagrammet går Nikolajeva og Scott videre til en analyse af konkrete billedbøger, hvor de analyserer ikonoteksten ved hjælp af flg. narrative aspekter:

1)      Personskildring

2)      Synsvinkel

3)      Tid og rum

4)      Modalitet ( Anvendes af forskerne på en ret indforstået måde til at skelne mellem indikativ modalitet, optativ modalitet og dubitativ modalitet. ”Modalitet, som vi bruger her, er et sprogvidenskabeligt begreb, der dækker kategorier som sandsynligt, usandsynligt, tilfældighed eller nødvendighed af udsagn” (s. 138))

 

Simpel symmetri

Palle alene i verden (1942) Sigsgaard og Ungermann (s.139-140)

 

Billeder forstærker ordene

Prinsessen der ikke ville giftes (1986) Babette Cole

”Selvom den historie billederne fortæller ikke er radikalt anderledes end den, der fortælles med ord, ville megen af humoren og ironien i det narrative ikke være til stede, hvis billederne var udeladt”. (s. 142)

 

Kompleks interaktion

Mesterjægeren (1999) Dorte Karrebæk

”Disse verbale udsagn illustrerer det komplementære forhold mellem ord og billeder, ordene tilføjer et meningslag, som ikke kan overføres visuelt. På samme måde tilføjer mangfoldigheden af visuelle detaljer i scenerne ikke kun humoristiske baggrunde, men bidrager til personskildringen”. (s. 140-141)

 

Flertydighed

Ikke lige nu, Peter (1980) David McKee

”I alle billederne viser forældrenes ansigtsudtryk deres egen aggressive følelser, som ikke kommer frem i deres verbale udsagn”. (s. 145-146)

 

Væsentlig flertydighed på flere planer

Tunellen (1989) Anthony Brownes

”Billedet viser pigens rædsel på en måde, som det enkelte udsagn ”Hun var bange” ikke kan. Det formidler følelsen af, at rædslen befinder sig inden i hende, udklækket af den fantasi, der har stor betydning her” (s. 149)

 

En kompleks og grænseoverskridende tekst

Pigen der var god til mange ting (1996) Dorte Karrebæk. (s. 156-160)

 

 

 

Kilde 4

Brøgger, Lilian: ”25 år med billedbøger. Fra socialrealisme til billedsprogets mange facetter”. I: Mørch-Hansen, Anne:Billedbøger og børns billeder. Høst & Søn, 2000

I artiklen fortæller Lilian Brøgger om billedbogens udvikling og om sin egen udvikling som billedkunstner.

 

Webmaster: Anna Marie Hansen
Sidst opdateret: 20-08-2016
Denne sides adresse: www.amdansk.dk/main/danskbegreber/billedb_ger/index.php
SmartSite Publisher