Forside
Analyseredskaber
Begreber (danskfaglige)
Analyse og fortolkning
Billedbøger
Fagsyn
Fiktion
Genre
Genreoversigt 1
Genreoversigt 2
Genreoversigt 3
Genreoversigt 4
Inferens
Intertekstualitet
Kanon-begrebet
Litterære metoder
Lyrik
Læse på, mellem og bag linjerne
Læselig, læsbar og læseværdig
Læsesyn
Motiv - tema
Overbestemthed-underbestemthed
Periode
Sprog
Sprogfunktioner/sproghandlinger
Sprog og stil
Sprogsyn
Tekst-begrebet
Begreber (pædagogiske)
Inspiration
Kontakt
Links
Læseguider (danskfaglige tekster)
Læseguider (pædagogiske tekster)
Metoder
Om siden
Opgaver
Sitemap
Weblog
Webshop (fotokort)

Genre

 

Introduktion til genrebegrebet.

 

Genrekendskab forudsættes både i arbejdet med det talte sprog og det skrevne sprog. Og det er det første, der nævnes inden for klare mål[1] under området "Sprog, litteratur og kommunikation", hvorfor det for underviseren må være et vigtigt indsigts-område.

Ordet genre kom ifølge Nudansk Ordbog ind i det danske sprog fra Frankrig i det 19. århundrede. Ordet kommer oprindeligt fra latin genus, der har to grundbetydninger:

1)      fødsel, oprindelse (jævnfør genetisk)

2)      a) afkom

            b) beslægtede individer

            c) art, race (kategori).

 

Ordet genre kan derfor i sin enkleste forklaring udlægges som teksttype, tekstkategori.

 

Bakhtin (1895-1975, russisk sprogforsker - omtalt i Psykologisk pædagogisk ordbog) giver følgende definition på genrer: "relativt stabile teksttyper med en særlig struktur og et særligt socialt formål".[2] 


Lars Handesten lægger i sin definition af genrebegrebet vægt på, at det både handler om træk i teksten og forventninger hos læseren:

"Genrer angår både tekstens form og dens indhold, idet den angiver, hvordan den sag,

som teksten handler om, bør forstås. Genren er således integreret i teksten meddelelse.

Genren er både udtryk for en række karakterisktiske træk ved en tekst og for et sæt forventninger, der har øje for disse træk.

Genrebegrebet må således forstås på to måder: På den ene side er genren i gængs forstand summen af en række "objektive" teksttræk ved en samling tekster. På den anden side er genren en læsemåde, som angiver en bestemt fortolkningsstrategi"[3]

 

Samme dobbelthed støttes af Norunn Askeland, når hun siger, at genrerne fungerer både som mønstre og forventninger.[4] 

 

I det følgende omtales et udvalg af de mange introduktioner til genre-begrebet.

  • Askeland, Norunn m. fl.: Tekst i tale og skrift. Universitetsforlaget, 1996. (Bogen er skrevet til norsk læreruddannelse. Kapitel 1 handler om hvad en tekst er. Kapitel 2 handler om mundtlige, skriftlige og digitale tekster. Kapitel 3 handler om inddeling af tekster i genrer)

  • Brandt-Pedersen, Finn og Anni Rønn-Poulsen: Genrebogen. En fordybelse i genreforhold medkonsekvenser for danskfaget. Nøgleforlaget, 1995 (rummer blandt andet enkle oversigter over genretyper).

  • Handesten, Lars: Sæt litteraturen er til - om genre, fortolkning og litteraturpædagogik. Danmarks Lærerhøjskole, 1994. (Redigeret udgivelse af ph.d.-afhandling om genre. Giver god og grundig introduktion til begrebet)

  • Hedebo, Bodil og John Polias: Et sprog til at tale om sprog. Om funktionel grammatik og genrepædagogik i Australien. I: Esman, Karin m.fl.(red.): Dansk i dialog. Dansklærerforeningen, 2000. (vanskeligt tilgængelig; men spændende artikel om genrebegrebet som et af de vigtigste begreber i danskundervisningen overhovedet)

  • Jørgensen, Martin og Ole Pedersen: Læreren som sproglig vejleder. Dlf, 1994. (kapitel 4 handler om genre. Skrevet med fokus på det konkrete vejlednings-arbejde i forbindelse med elevernes tekstproduktion)

  • Larsen, Peter Harms: Faktion - som udtryksmiddel. Forlaget Amanda, 1990. (handler om blandingsformerne mellem ren fiktion og fakta. Faktion som begreb kan diskuteres, men bogen giver god forståelse for alle blandgenrerne.)

  • Nielsen, Erik A.: Livsbilleder. Danmarks Radio 1990. (side 38-55 giver en både litterær og filosofisk introduktion til genrebegrebet i almindelighed og dernæst til de tre hovedgenrer: epik, lyrik og dramatik. Udgivet til voksenundervisning).

  • Pedersen, Ole og Martin Jørgensen: Litteraturens spor. Dlf 1999. (kapitel 4 handler om genre)

  • Rømhild, Lars Peter: Slags. Om litterære arter, genrer, motiver. Gyldendal, 1986

  • Schwebs, Ture: Tekst.no : strukturer og sjangrer i digitale medier. - Landslaget for norskundervisning: Cappelen, 2002 (særligt anvendelig til analyse og kategorisering af de moderne medietekster)

 

Alle genrer kan igen deles i undergenrer.

  • Avisens genrer omtales i : Poulsen, Henrik: Mediebogen for folkeskolen. Dansklærerforeningen, 1998. (s. 72-82)

  • Dokumentarfilm-genrer omtales i: Kjærland, Synnøve og Torben Blankholm: Fat om dokumentarfilm. Det Danske Filminstitut, 2001 (side 8-12)

  • Filmgenrer omtales i: Poulsen, Henrik: Mediebogen for folkeskolen. Dansklærerforeningen, 1998 (s. 119). Katz, Peter og Henrik Poulsen: Fokus - en grundbog i film tv og video. Gyldendal Undervisning, 1997. (s. 110+123-26)

  • Computerspil kan også opdeles i genrer. Se f. eks. Cyberflux. s. 83



 


KLIK I VENSTRE MENUSIDE OVENFOR FOR AT FÅ VIST FIRE FORSKELLIGE GENREINDDELINGER 


 

Webmaster: Anna Marie Hansen
Sidst opdateret: 20-08-2016
Denne sides adresse: www.amdansk.dk/main/danskbegreber/genre/index.php
SmartSite Publisher