Forside
Analyseredskaber
Begreber (danskfaglige)
Analyse og fortolkning
Billedbøger
Fagsyn
Fiktion
Genre
Inferens
Intertekstualitet
Kanon-begrebet
Litterære metoder
Lyrik
Læse på, mellem og bag linjerne
Læselig, læsbar og læseværdig
Læsesyn
Motiv - tema
Overbestemthed-underbestemthed
Periode
Sprog
Sprogfunktioner/sproghandlinger
Sprog og stil
Sprogsyn
Tekst-begrebet
Begreber (pædagogiske)
Inspiration
Kontakt
Links
Læseguider (danskfaglige tekster)
Læseguider (pædagogiske tekster)
Metoder
Om siden
Opgaver
Sitemap
Weblog
Webshop (fotokort)

Læsesyn

Læsesyn

 

Man kan læse om grundlæggende syn på læsning mange steder; men det kan være vanskeligt at få et samlet overblik over forskellige læsesyn.

Jeg vil her omtale tre kilder, som kan bidrage med en form for overblik.

 

Kilde 1

Kulbrandstad, Lise Iversen(2003): Lesing i utvikling. Teoretiske og didaktiske perspektiver. Fakbokforlaget

Kapitel 2 har overskriften ”Teorier om lesing” og består af følgende afsnit:

2.1                       Å lese – hva er der?

2.2                       Kognitive teorier

2.3                       Sociokulturelle teorier

2.4                      Utviklingsorienterte perspektiver (går på tværs af forskellige teoridannelser)

2.5                       Opsummering

 

Som man kan se af afsnitsinddelingen skelnes der grundlæggende mellem kognitive teorier og sociokulturelle teorier, og jeg vil her antyde forskellen på de to teori-traditioner (med den fare for forenkling, der altid er ved oversigter).

 

Kognitive teorier

Sociokulturelle teorier

Kendetegn

Teorier som prøver at forklare læsning som en individuel, indre proces.

De kognitive teorier kan både være optaget af de mere tekniske sider af læsning (afkodning) og af forståelsen af det læste.

Teorierne er ofte udviklede til eller på baggrund af formelle undervisningssituationer.

Teorier som ser på læsning og skrivning som en social (fælles) praksis.

I de sociokulturelle teorier taler man oftest om literacy eller skriftkyndighed.

Teorierne er oftest udviklede på baggrund af uformelle situationer, hvor børn lærer ved at være en del af et fællesskab.

Repræsentanter (AH’s forslag)

Elbro, Brudholm

Liberg, Carina Fast, Klara Korsgaard

 

Kulbrandstad siger: ”Teorier om leseutvikling må bygge på innsikt både fra de kognitive og de sociokuturelle teoriene, ofr leserens utvikling må sees i sammenheng med det miljøet og samfunnet hun eller han vokser opp i.”  (s. 18)

”Indsigt fra både kognitive og sociokulturelle teorier er grundlæggende for at forstå elevers læseudvikling i skolen. Vi kan med Kern (2000) snakke om behovet for at anlægge et sociokognitivt perspektiv på læsning og læseudvikling. Kern bruger begrebet netop for at understrege at læsning såvel som skrivning har en social og en indre individuel side. Inden for norsk skriveforskning har Torlaug Løkensgard Hoel (1997) argumenteret for behovet for en tilsvarende integrering af perspektiver. Hun deler skriveteorierne i indadrettede (svarende til kognitive) og udadrettede (svarende til sociokulturelle) teorier og mener det er vigtigt at se teorierne som supplerende frem for som konkurrerende”. (s. 47)[1]

 

 

Kilde 2

Fast, Carina (2009): Fast, Carina: Literacy. Klim

Kapitel 4 i bogen har overskriften ”Forskellige måder at anskue læse- og skriveindlæring på” og består af følgende afsnit:

Formel undervisning (både sekventielle traditioner og helhedsorienterede traditioner)

Emergent literacy

Literacy

Ved en nærmere gennemlæsning vil man kunne se, at deres udtryk formel undervisning svarer til de kognitive teorier – og Emergent literacy / literacy svarer til de sociokulturelle traditioner.

 

Literacy-begrebet er knyttet til den sociokulturelle tradition, og Fast giver en grundig introduktion til begrebet. Hun nævner mange teoretikere. Men jeg vil her fremhæve tre af de teoretikere, hun omtaler.

1) Marie Clay introducerede begrebet i 1966 (s. 42)

2)Teale og Sulzby har forsket inden for feltet og de udgav i 1986 en bog, hvor de formulerede nogle antagelser om emergent literacy (s. 43)

·         Udviklingen af literacy begynder inden barnet begynder at få undervisning

·         Literacy udvikles i hverdagen

·         Børn lærer skriftsproget ved at engagere sig, ved at interagere med voksne og ved at udforske voksne, der demonstrerer læsning og skrivning

·         Literacy-udviklingen kan beskrives i genraliserende stadier, men børn kan passere disse på forskellige måder og i vekslende aldre

3) David Barton har opridset otte punkter til definering af begrebet literacy (se s. 46)

  1. Literacy er en social aktivitet
  2. Vi har forskellige former for literacy, som vi benytter os af i tilknytning til forskellige områder i livet.
  3. Vores literacy-praksisser genfindes i bredere sociale sammenhænge.
  4. Literacy funderes på et system af symboler, der har til formål at kommunikere med andre.
  5. Literacy er en del af vores tænkemåde.
  6. Vi har bevidsthed, attituder og vurderinger i forhold til literacy, og disse attituder og vurderinger styrervroes adfærd.
  7. Literacy har en historie. Vores individuelle liv indeholder mange literacy events allerede fra barndommen.
  8. En literacy event har også en social hisotire. Dominerende praksisser er skabt af det forgangne.

 

 

 

 

 

 

Webmaster: Anna Marie Hansen
Sidst opdateret: 20-08-2016
Denne sides adresse: www.amdansk.dk/main/danskbegreber/l_sesyn/index.php
SmartSite Publisher