Forside
Analyseredskaber
Begreber (danskfaglige)
Analyse og fortolkning
Billedbøger
Fagsyn
Fiktion
Genre
Inferens
Intertekstualitet
Kanon-begrebet
Litterære metoder
Lyrik
Lyrikanalyse
Læse på, mellem og bag linjerne
Læselig, læsbar og læseværdig
Læsesyn
Motiv - tema
Overbestemthed-underbestemthed
Periode
Sprog
Sprogfunktioner/sproghandlinger
Sprog og stil
Sprogsyn
Tekst-begrebet
Begreber (pædagogiske)
Inspiration
Kontakt
Links
Læseguider (danskfaglige tekster)
Læseguider (pædagogiske tekster)
Metoder
Om siden
Opgaver
Sitemap
Weblog
Webshop (fotokort)

Lyrikanalyse

 

Skyum-Nielsen, Erik: Med luft imellem – en håndbog i lyrik. Dansklærerforeningen, 1986

 

Bogens målgruppe er gymnasie- og handelsskole-elever, men enhver kan lære noget om digte ved at læse den.

 

Bogen består af  fire hovedafsnit, som kort omtales nedenfor:

I Som digte er (om lyrikkens særlige kendetegn) s. 6-56

II Som digte var (lyrikhistorie) s. 56-61

III Dansk lyrik (kort introduktion til dansk lyriks vigtigste perioder siden 1800) s. 61-68

IV At læse digte s. 68 – 78

 

I Som digte er (om lyrikkens særlige kendetegn) s. 6-56

 

Skyum-Nielsen fremhæver flg. træk ved god lyrik (s. 7)

-         at teksten er præcis, men samtidig rummer noget mere som man ikke sådan lige kan afgøre hvad er (med andre ord er digte flertydige)

-         at digtet umiddelbart siger en noget, selv om man ikke ved hvad

-         at teksten udfordrer uden at genere og holder på en hemmelighed uden at lukke sig omkring én

-          

Det sidste punkt kan diskuteres, da digte for mig at se (AHH) både kan og ind imellem skal ”genere”…

 

I afsnit 1 kan man desuden læse om

-         digtets dobbelthed: at det altid både taler om noget i virkeligheden og om sproget (s.9)

-         at digte ofte handler om ting, der er vanskelige at sætte ord på (s. 9)

-         at digte adskiller sig fra anden sprogbrug Ved at beskæftige sig bevidst med alle de huller og spring som dagligsprog, magtsprog og mediesprog hurtigt dækker til eller taler forbi. Hvor vores sprogbrug sædvanligvis påstår at der er orden i tingene, begynder digtet i et uordens hul. Det sætter luft mellem ordene (s. 12)

-         digtets stemme (s. 24-25)š

-         metonymi og metafor (s. 40-41)

-         besjæling og symboler (48-49)

-         lyrikkens grænsegenrer (52-54)

 

II Som digte var (lyrikhistorie) s. 56-61

 

Lyrikken stammer i sin oprindelse fra skriftløse samfund.

Ordet lyrik kommer fra det græske ord lyra, som betyder strengeinstrument.

Lyrikken har derfor højst sandsynligt været forbundet med sang/fællessang – og den har ofte været forbundet med religion og magi.

 

I det antikke Grækenland og Rom, samt i vikingetidens Norden har man skelnet mellem

a)      lyriske produkter skabt af enkelt-individer

b)      lyrik som ramme om forskellige udfoldelser (gælder for eksempel middelalderens folkeviser og religiøs lyrik)

Omkring år 1500 blev digtningen en del af den borgerlige dannelse. Den  hentede sine forbilleder i antikken/klassiken.

I barokken (1650-1730) skelnede man mellem lejlighedsdigte, satiriske digte, læredigte og salmer.

I romantikken (fra ca. 1800) blev digtet udtryk for den enkeltes oplevelse. Sproget var ofte følelsesfuldt og højstemt.

Skyum-Nielsen daterer modernismens ankomst til ca. 1850 i Frankrig og nævner, at der har været utallige retninger efter den tid ( ekspressionisme, dadaisme, futurisme, imaginisme, surrealisme samt konkretisme) som alle har reageret mod de klassiske stil-idealer.

 

 

III Dansk lyrik (kort introduktion til dansk lyriks vigtigste perioder siden 1800) s. 61-68

 

Helt generelt følger udviklingen i dansk lyrik de samme linjer som i den europæiske lyrik:

Fra fælles sang til individuel skabelse

Fra højtlæsning til indenadslæsning

Fra regel og emnestyret lyrik til lyrik i frie vers

Fra klassicisme over romantik til modernsime.

 

Dernæst nævnes flg. perioder og individuelle lyrikere, som gode udgangspunkter for studier i dansk lyrik:

1500 religiøs lyrik skrevet af dansk munk, Per Ræv Lille

1770’erne Johannes Ewald

1820’erne – 30’erne Emil Aarestrup

1890’erne Sophus Claussen

Fra 1906 Johannes V. Jensen

1920’ernes ekspressionister (Tom Kristensen m.fl.)

1930’ernes surrealister (Jens August Schade, m. fl.)

1950’erne - Heretica-digtere (Ole Sarvig, Thorkild Bjørnvig m.fl.)

1960’erne - Konfrontationsmodernisme (Rifbjerg, Malinovski m.fl.)

1960’erne - Konkret lyrik (Hans Jørgen Nielsen m.fl.)

Fra 1966 - Systemdigtning (Inger Christensen m.fl.)

Fra 1970’erne - Fortællende lyrik / hverdagslyrik (Vita Andersen m.fl.)

Fra 70’erne – sanglyrik  (Kim Larsen, C.V, Jørgensen, Steffen Brandt m.fl.)

1980’erne - Skyum-Nielsens bog er udgivet i 1986, og han har derfor kun få ord at sige om lyrikken fra 1980. Han omtaler firserlyrikken og punk-lyrikken som kropsmodernisme.

 

Lyrikken efter 1980 omtales godt i Litteraturens veje.  (I 2004-udgaven: kapitel 16-18)

 

IV At læse digte s. 68 – 78

 

Skyum-Nielsen foreslår, at man ved en digtgennemgang kan tage udgangspunkt i flg. spørgsmål:

 

(Personligt ville jeg trække spørgsmålet Hvad tales der om? ind tidligere, men Skyum-Nielsen tænker heller ikke nødvendigvis spørgsmålene besvaret i rækkefølge. Det er blot spørgsmål, som man dybest set kan stille til alle digte:

 

Hvad slags digt? (tilhører digtet en bestemt genre – eller skriver det op imod en genre?)

I hvilket medium? (sang, skriftlig udgivelse, tv ??)

Under hvilken overskrift/titel?

Hvilken opdeling er anvendt?

Hvem taler?

Hvorfra tales der?

Hvornår tales der?

Hvilken stemning eller holdning tales der fra?

Til hvem tales der?

Hvordan tales der? (Billeder, fortællinger, symboler, mønstre?)

Hvorfra/hvortil (Er der tale om en bevægelse i digtet?)

Hvad tales der om? (hvad er temaet, hvilket rum foregår det i, hvilke personer optræder m.v.?)

I forhold til hvilke tekster?

På grænse til hvilken genre, eller hvilke andre former for kunst?

Webmaster: Anna Marie Hansen
Sidst opdateret: 20-08-2016
Denne sides adresse: www.amdansk.dk/main/danskbegreber/lyrik/lyrikanalyse/
index.php
SmartSite Publisher