Forside
Analyseredskaber
Begreber (danskfaglige)
Analyse og fortolkning
Billedbøger
Fagsyn
Fiktion
Genre
Inferens
Intertekstualitet
Kanon-begrebet
Litterære metoder
Lyrik
Læse på, mellem og bag linjerne
Læselig, læsbar og læseværdig
Læsesyn
Motiv - tema
Overbestemthed-underbestemthed
Periode
Sprog
Sprogfunktioner/sproghandlinger
Sprog og stil
Sprogsyn
Tekst-begrebet
Begreber (pædagogiske)
Inspiration
Kontakt
Links
Læseguider (danskfaglige tekster)
Læseguider (pædagogiske tekster)
Metoder
Om siden
Opgaver
Sitemap
Weblog
Webshop (fotokort)

Motiv - tema

 

Kilde 1

Litteraturhåndbogen. Gyldendal, 1995

I Litteraturhåndbogen (leksikonafsnittet) anvendes følgende definition af motiv:

”Det er et mønster eller en konfliktsituation, som vi kan genkende i en række forskellige tekster…”

”…motivet er en tidløs situation, en typesituation, som kan konkretiseres i meget forskelligt stof.”

Som eksempler nævnes de rivaliserende brødre, kærlighedstrekanten eller rejsen mod et bestemt mål.

Litteraturhåndbogen siger imidlertid, at man ikke forstår, hvad teksten handler om ved kun at beskæftige sig med motivet. Her må man søge efter tekstens tema, dens grundidé. ”Det litterære tema er mere sammenfattende, mere abstrakt end motivet. Temaet omfatter ikke alene den ide eller det emne, som behandles, men også den vurdering, teksten formidler af sit emne”.

Det omtales desuden, at tema også ofte anvendes som et fælles emne for en række tekster.

 

Kilde 2

Fibiger: Litteraturens veje. Systime, 2005

"Et motiv er litterært set en typisk figur eller et typisk grundmønster i en tekst. Trekantsdramaet er således et typisk motiv i kærlighedsfortællinger. Det er betydningen grundmønster, der er den mest brugte. I litterær tekstanalyse betegner et motiv altså en typisk figur eller situation, som fx Don Juan-motivet, Faust-motivet eller Askepot-motivet. 

Tema er græsk og betyder grundtanke eller grundide. Når vi taler om en tekst tema, mener vi det overordnede emne, som hele teksten handler om. Når vi tolker værkets tema, prøver vi at nå ind til dets kerne. Denne kerne er ofte af eksistentiel ogh almengyldig art".



Kilde 3

Handesten, Lars: Sæt litteraturen er til. Danmarks Lærerhøjskole, 1995 (s. 145-147)

Handesten giver en god og nuanceret præsentation af begreberne med Villy Sørensens Den berømte Odysseus som teksteksempel.

Om motiv siger Handesten, at det kommer af motio, som på latin betyder bevægelse. ”Motivet betegner et handlingselement, hvis karakter kan formuleres kort og alment og dermed henføres til en given mønster- eller typesituation”.

Som eksempler på motiver omtaler Handesten følgende:

”1) situationsmotiv (trekantsdrama, fader-søn, hævn, hjemkomst)

2) personmotiv (den rejsende, stedfader, rivalerne)

3) sted- og tidsmotiv (hjemstavnen(Ithaka), utopia (Kirkes ø), guldalderen, forårets komme)”

 

I og med at motivet knytter sig til et handlingselement, skal man kunne aflede det af et konkret tekstligt forløb. Men motivet kan både optræde som det, der karakteriserer og skaber helheden i en tekst, eller det kan være en mindre del af teksten (derfor kan man tale om både hovedmotiv, sidemotiv og detaljemotiv).

 

”Motivet er dynamisk og adskiller sig derved fra temaet, der begrebsligt og statisk sammenfatter tekstens idéindhold, som udtrykkes gennem modsætninger”.


Kilde 4

Lützen, Peter Heller: Analyse og relevans. Dansklærerforeningen, 2003 (s. 49-50)

Også Lützen skelner mellem motiv som det konkrete og tema som det abstrakte. ”Motivet er det som teksten ”forestiller” – altså de konkrete ting, steder, personer og handlinger – temaet ligger i måden motivet fremstilles på”.

Som eksempel illustrerer han, hvordan der kan anvendes et storbymotiv, der tager så forskellige temaer op som relationer mellem mennesker, miljø eller eksistentielle spørgsmål.


Kilde 5

Jakobsen, Gunnar: Forfatterskaber. Cecil Bødker. Gyldendal, 2001 (s. 32)

For at illustrere hvor forskelligt danskfaglige begreber anvendes, vil jeg blot til sidst citere en halv side fra ovenstående kilde. (Jeg vil ikke anbefale jer at anvende denne forståelse. Men jeg tager det med for at skærpe jeres bevidsthed om, at man skal være bevidst om, hvilken forståelse af tema og motiv, man selv anvender. Og man skal være bevidst om at henvise til sine kilder.) 

”Motiv forstås som bogens budskab, altså det forfatteren vil fortælle om. Det kan være udsprunget af hans/hendes interesse for emnet, hans/hendes iver efter at gøre rede for det. Det kan være et samfundsproblem, det kan være en optagethed af en person med særlige egenskaber, eller det kan være et engagement i et specielt miljø. En bog har som regel ét motiv.

Tema er et underordnet begreb, nemlig de indfaldsvinkler som forfatteren bruger til at belyse motivet. Temaerne vil ofte være synsvinkler, der belyser bogens motiv, som regel formet som de situationer, bogen er opbygget af. Man kan sige, at temaerne er de spotlights, som forfatteren bogen igennem sætter på motivet. Et eksempel, som senere vil blive taget op, kunne være bogen ”Silas og den sorte hoppe”. Bogens motiv er vold. Bogen handler om vold. Det motiv demonstreres gennem hele bogen i nogle og tredive (volds)situationer. De tematiske situationer belyser bogens motiv”.

Webmaster: Anna Marie Hansen
Sidst opdateret: 20-08-2016
Denne sides adresse: www.amdansk.dk/main/danskbegreber/motiv_tema/index.php
SmartSite Publisher