Overbestemthed-underbestemthed

De to begreber bliver anvendt i

Thomas Illum Hansens bog

Procesorienteret litteraturpædagogik.

Dansklærerforeningen, 2004

Overbestemthed

”Overbestemthed er et overordnet begreb for alle de mønstre i den litterære tekst der binder den sammen og er med til at bestemme såvel læserens udfyldning af de tomme pladser i teksten som den videre fortolkning. ” [1]

På hverdagssprog: De ting i teksten, der gøres helt tydelige. De ting, der skrives tydeligt om eller henvises tydeligt til.

Underbestemthed

”Underbestemthed er et overordnet begreb for alt det der ikke bliver tydeligt fremstillet i teksten, men som alligevel hører med til teksten fordi det er forbundet med det fremstillede på en måde så det er medfremstillet.”[2]

På hverdagssprog: Det, der kun antydes – det, som læseren skal fylde ud. Begrebet underbestemthed ligger tæt op ad Wolfgang Isers begreb ”tomme pladser”.

I det første kapitel om den litterære fremmederfaring udfolder Thomas Illum Hansen begreberne overbestemthed og underbestemthed, og han sætter dem i relation til kvalitetsbegrebet[3].

”Den (den litterære tekst) er på én gang under- og overbestemt. Underbestemt fordi litteraturens tomme pladser og ubestemtheds-steder kalder på læserens udfyldning og fortolkning. Overbestemt fordi litteraturen fastholder og synliggør menneskelige erfarings- og forståelsesmønstre ved at væve ting, handlinger og stemninger tæt sammen i det fiktive univers. Tilsammen udgør de to bestemmelser litteraturens pædagogiske potentiale. Litteraturens under- og overbestemte karakter gør den åben, flertydig og flerstemmig – i hvert fald hvis der er tale om litterær kunst…

Afgørende for den litterære kvalitet er at under- og overbestemtheden ikke uden videre lader sig bestemme entydigt.”[4]