Forside
Analyseredskaber
Begreber (danskfaglige)
Analyse og fortolkning
Billedbøger
Fagsyn
Fiktion
Genre
Inferens
Intertekstualitet
Kanon-begrebet
Litterære metoder
Lyrik
Læse på, mellem og bag linjerne
Læselig, læsbar og læseværdig
Læsesyn
Motiv - tema
Overbestemthed-underbestemthed
Periode
Sprog
Sprogfunktioner/sproghandlinger
Sprog og stil
Sprogsyn
Tekst-begrebet
Begreber (pædagogiske)
Inspiration
Kontakt
Links
Læseguider (danskfaglige tekster)
Læseguider (pædagogiske tekster)
Metoder
Om siden
Opgaver
Sitemap
Weblog
Webshop (fotokort)

Periode

 

En introduktion til begrebet periode

Periode kan defineres på flere måder. Her følger et par definitioner på og udsagn om periodebegrebet, som kan anvendes i de videre studier.

1) Periode: (ænyda; fra græsk "periodos":  kredsløb, tidsperiode, afrundet sætning)

 

2) Indledningen til bogen Litteraturhistorier[1] giver en god forståelse for periodebegrebet.

"Et grundlæggende struktureringsprincip for teksthistorien er periodiseringen, forestillingen om at historien lader sig anskue som et udviklingsforløb, bestående af trin eller faser med hver deres særpræg. Inden for den enklete periode optræder teksterne således med en række lighedspunkter, som gør at man - alle de individuelle forskelle til trods - betegner dem som for eksempel romantiske. Periodebegrebet indebærer imidlertid ikke kun et vist fællesskab mellem de tilhørende tekster, men også ligheder og især uligheder i forhold til tekster fra andre perioder". (s.13)

Holberg vidste ikke, at han levede i oplysningstiden, Kingo anede ikke, at hans stilart hed barok, og Ewald havde aldrig hørt om præromantikken. Utallige af litteraturhistoriens etiketter er først blevet heftet på perioder og stilarter mange år efter, at disse er afgået ved døden. Det beviser naturligvis ikke, at den slags karakteriserende navne så er forkerte, men at der kræves en vis tidsafstand til et fænomen, før dets egenart bliver til at beskrive og vurdere. (s. 21)

 

3) Periode: " En periode er ikke et fastlagt og beskrivbart fenomen i fortiden, men et redskap til å framheve likhetsrelasjoner og fellestrekk mellom de nåtidige sporene (det overleverte tekstmaterialet og andre vitnesbyrd) etter et gitt tidsrom, som nå er borte. Som redskap har periodebegrepet karakter af hjelpemiddel i forksningen og framstillingen, det er ikke historikerens gjenstand" . [2] 

 

4) Perkins, David: Literary Classifications. How have they been made?

Perkins fremhæver, at der er tale om en klassifikation, hvis:

der er et navn (til genren eller perioden)

der er et koncept

-         der er en kanon (af inkluderede værker)

I artiklen giver Perkins en række årsager til, at litterære perioder og genrer anvendes:

-         de er et resultat af tradition

-         der har altid været interesse for at gruppere og ordne tekster

-         æstetiske hensyn (udgivelser m.v.)

-         forfatterudsagn (når de selv relaterer til andre forfattere)

-         ligheder mellem tekster fra bestemte perioder

-         institutionernes karriere-muligheder (forskningsartikler m.v.)

"Periods are fixed representations of something in progress, giving fixity in thought to that which in itself is progress or movement in a direction". (s. 250)

Webmaster: Anna Marie Hansen
Sidst opdateret: 20-08-2016
Denne sides adresse: www.amdansk.dk/main/danskbegreber/periode/index.php
SmartSite Publisher