Sprogfunktioner/sproghandlinger

Kommunikationsmodeller og kommunikationshensigter (pptx-fil)

Publiceret: 28-03-2012

Disse dias præsenterer forskellige kommunikationsmodeller - og kommunikationshensigter (sprogfunktioner/sproghandlinger).
Bemærk kildeangivelserne til videre studier.

Læs nedenstående om sprogfunktioner og sproghandlinger (og suppler evt. ved at åbne ovenstående powerpoint-præsentation)

Nogle sprogforskere anvender udtrykket sprogfunktioner og andre anvender udtrykket sproghandlinger. Men for begge udtryk (og teorier bag udtrykkene) handler det om at undersøge, hvad man kan bruge sproget til – og hvordan.

Roman Jakobsen (russisk-amerikansk sprogforsker, der levede fra 1896-1982) har udviklet teorien om sprogfunktioner.

Austin (engelsk sprog-filosof, der levede 1911-1960) har udviklet teorien om talehandlingerne.

Jeg præsenterer i det følgende én enkelt kilde til teorien om sproghandlinger og én til teorien om talehandlinger. Se power point-præsentation om sprogfunktioner og sproghandlinger for yderligere kildeangivelser.

Læs om sprogfunktioner i  Dansk sprog.

Galberg Jacobsen, Henrik og Peder Skyum-Nielsen: Dansk sprog. Schønberg, 2007

I kapitlet om sprogbrugsanalyse (s. 49-52) er der en meget enkel gennemgang af sprogbrug og kommunikationssituationer.

De to forfattere fremhæver, at følgende hovedelementer indgår i næsten al kommunikation (Jf. elementerne i det retoriske pentagram)::

·         Afsender

·         Emnet

·         Modtageren

·         Teksten

·         Situationen 

Efter præsentationen af de elementer, der indgår i en kommunikation, giver Galberg og Skyum-Nielsen en kort introduktion til seks grundlæggende sprogfunktioner:  

·         Emotiv funktion

·         Konativ funktion

·         Referentiel funktion

·         Fatisk funktion

·         Metasproglig funktion

·         Poetisk funktion

Læs om sproghandlinger i Dansk sproglære (kapitlet om pragmatik)

Kristiansen, Tore m.fl. (red): Dansk sproglære. Dansklærerforeningen, 1996

 Erik Møller siger, at sproget både bruges til indholdskommunikation og til relationskommunikation. Når vi indholdskommunikerer, er der fokus på verden (vi vil gerne have modtageren  til at forstå noget om verden). Når vi relationskommunikerer, er fokus på forholdet mellem afsender og modtager.

Erik Møller siger, at vi forsøger at sætte aftryk på verden, når vi bruger sproget. Og at dette sker gennem tre overordnede sproghandlinger:

·         Selvfremstillende sproghandlinger

·         Regulerende sproghandlinger

·         Informerende sproghandlinger

Se evt. udgivelsen Reklametid for en enkel udlægning af sproghandlingsteorien. Afsnittet er skrevet konkret i relation til reklamegenren, men det er meget let at omsætte til andre genrer. Og det bevidstgør om, at vi altid vil noget med vores ytringer.

Kristensen, Jane og Jørgen Riber Christensen: Reklametid (s. 60-61). Dansklærerforeningen, 2003.