Forside
Analyseredskaber
Begreber (danskfaglige)
Analyse og fortolkning
Billedbøger
Fagsyn
Fiktion
Genre
Inferens
Intertekstualitet
Kanon-begrebet
Litterære metoder
Lyrik
Læse på, mellem og bag linjerne
Læselig, læsbar og læseværdig
Læsesyn
Motiv - tema
Overbestemthed-underbestemthed
Periode
Sprog
Sprogfunktioner/sproghandlinger
Sprog og stil
Sprogsyn
Tekst-begrebet
Begreber (pædagogiske)
Inspiration
Kontakt
Links
Læseguider (danskfaglige tekster)
Læseguider (pædagogiske tekster)
Metoder
Om siden
Opgaver
Sitemap
Weblog
Webshop (fotokort)

Sprog og stil

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

 

Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige.

I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke kan adskille form og indhold.[1]

Alligevel har de fleste bøger at særskilt afsnit om det sproglige / det stilistiske.

Jeg vil nedenfor præsentere en række værker, hvor der sættes særligt fokus på stilistikken.

Jeg vil gerne understrege, at en sproglig-stilistisk analyse kan foretages på alle tekster, men den vil være særlig interessant i de tekster, hvor formen er en tydelig del af indholdet.

Kilderne til dette er præsenteret i udgivelses-rækkefølge, fordi de alle henviser til den ældste, Ulla Albecks klassiker Dansk Stilistik fra 1939.

 

Albeck, Ulla: Dansk stilistik. Gyldendal Uddannelse, 2000 (1. udg. 1939)

 

Ulla Albeck indleder sin bog med et citat af Georg Brandes: ”Sproget er vel kun digterværkets Overflade; men ved at lægge sin Finger paa Huden føler man den bankende Puls, der angiver Hjerteslaget i det Indre”.

Hun definerer derefter stilistik på følgende måde: ”Stilistik er Læren om Stil. Litterær Stil er den Form, hvori et litterært Værk fremtræder, dets Sprogkunst og tekniske Opbygning. Man kan bestemme et litterært Kunstværks Stil, ganske som man bestemmer en Skulptur, et Maleris, et Bygningsværks Stil.” (s. 9)

 

Indholdsfortegnelse

 

Forord (s. 7-9)

Indledning (s. 9-24)

Ordene (s. 25-113)

                  Ordforraadet

                  Ordklasserne

                  Sammensætninger

                  Fremmedelementer i stilen

                  Høj og lav stil

Troper og figurer (s. 114-203)

                  Troper

                  Figurer (klangfigurer, gentagelse, modsætningsfigurer, dramatiske figurer, symbol)

Syntax  (s. 204-252)

                  Polysyndese og asyndese

                  Bredde og Knaphed

                  Opløsning af sætningsstruktur

                  Omstilling af Sætningsleddene

                  Fremmede konstruktioner

                  Rytmen i prosa og vers

Komposition (s. s.253-262)

Registre

 

 


Rask, Kirsten: Stilistik. Hans Reitzels Forlag, 1995

 

Kirsten Rask indleder også sin bog med en definition på stilistik: ”Stilistik er læren om de formmæssige sproglige virkemidler du kan bruge når du skriver. Sproglig stil er et spørgsmål om valg: du kan vælge hvilken stil du vil skrive i – afhængigt af hvem du skriver til, hvad du skriver om og hvad du vil opnå.” (s. 11)

 

Indholdsfortegnelse

Forord (s. 9-11)

Hvad er stilistik (s. 11-20)

De tre hovedstillag (s. 20-40)

Stilistikkens byggesten – en gennemgang af mulige sproglige virkemidler(s. 40-95)

Litterære figurer og anden fortælleteknik (s. 95-127)

Lyd-symbolik, rim og rytme (s. 127-140)

Kvindesprog/mandesprog og talesprog/skriftsprog (s. 140-163)

Teksttyper – beskrivelse, eksempler og øvelser (163-188)

Litteraturhenvisninger (188)

Stikordsregister (s.190-192)

 

Kirsten Rasks skelnen mellem tre hoved-stillag (s. 20-40) kan anvendes i analyse af mange forskellige teksttyper. Siderne kan læses med udbytte, selv om man ikke læser resten af bogen. I det følgende en kort omtale af de tre stillag.

 

Høj stil

”Den høje stil kan med ét ord beskrives som fjern. Den er kendetegnet ved at lægge afstand: til afsenderen og/eller modtageren, til virkeligheden, til hverdagen eller til tiden, nuet” (Rask, s. 20)

Eksempler på høj stil:

Kancellistil (ministerielt sprog, juridisk sprog. Lange sætninger, mange over- og underordnede sætninger, ofte abstrakt ordvalg, ofte domineret af navneord. Ofte forvægt i sætningerne

Højtideligt sprog

Upersonligt sprog

Poetisk sprog

Patetisk sprog

Ærværdigt/ærbødigt sprog

 

Normal stil

”Den normale stil er dén der er sværest at beskrive. Den kan lettest beskrives negativt, det vil sige den stil der hverken er høj eller lav…I den normale stil skal sproget undgå at gøre opmærksom på sig selv…” (Rask, s. 28)

 

Lav stil

”Den lave stil kan – modsat den høje – samlet betegnes som den helt nære stil; den er konkret, personlig og handler mest om ting her og nu” (Rask, s. 28)

Eksempler på lav stil:

Indforstået sprog (Slang, jargon)

Salgssprog

Vulgærgloser

 


Jørgensen, Keld Gall: Stilistik. Håndbog i tekstanalyse. Gyldendal, 1996

 

Keld Gall Jørgensen definerer stil på flg. måde: ”Hvis vi lader begrebet ”en tekst” omfatte både mundtlige og skriftlige meddelelser så kan stil defineres som den måde, hvorpå en tekst fremtræder. Tekstens stil er dens hvordan i modsætning til dens hvad, som nærmest er indholdet. Selv om form og indhold i praksis hænger uløseligt sammen, så er det muligt at beskrive dem hver for sig.” (s. 11)

 

Indhold

Forord (s. 9-11)

Indledning (s. 11-22)

Lyd og skrift – formens niveau (s. 22-33)

Ordniveau (s. 33-47)

Sætningsniveau (s. 47-67)

Det stilistiske niveau – troper og figurer (s. 67-108)

Tekstlingvistik (s. 108-127)

Kompositiorisk niveau (s. 127-151)

Model til stilistisk analyse (s. 151-171)

Begrebsliste (s. 171-202)

Litteratur (s.202)

Sagregister (s. 204)

 

Om bogens grundlag og opbygning siger Keld Gall Jørgensen i forordet:

”Stilistik er en indføring i sproglig-stilistisk tekstanalyse. I de se­neste årtier har den sproglige tekstanalyse været domineret af den pragmatiske analyse der fokuserer på forholdet mellem sprog og sprogbrugere i konkrete sprogbrugssituationer, dvs. på mødet mellem tekst og kontekst. Stilistikken lægger omvendt hovedvægten på teksten selv, på dens beskaffenhed og kvaliteter, og denne sensibilitet er lige så nødvendig for prag­matikken som  pragmatikkens sprogbrugsanalyse er det for sti­listikken. Stilistik er et led i arbejdet med at bevare den sprog­lige sensibilitet, for kun med denne i behold finder vi ind til tekstens nerve og budskab.

Bogen består af syv kapitler hvoraf de første seks redegør for stilistikkens grundbegreber og -ideer, og det syvende opstiller en analysemodel til stilistisk tekstanalyse og demonstrerer en eksemplarisk analyse.

Målsætningen er at bogens begreber skal kunne anvendes i en sproglig analyse af alle former for tekster, mundtlige og skriftlige, faktive og fiktive. Og vel at mærke en sproglig analyse. der sigter mod en bestemmelse af tekstens indhold, selvom stilistikken traditionelt fokuserer mere på tekstens »hvordan« end på dens »hvad«.

 

 

 

Model til stilistisk analyse (som den præsenteres s. 151-171 hos Galberg )

 

 

1)  Hvad er det umiddelbare indtryk af teksten?

Hvilken genre tilhører teksten? Overholder den forventningerne til denne genre? Hvis ikke, hvorfor bryder den så med konventionerne?

Er teksten svær, trist sjov kedelig osv.?

Hvad vil teksten sige? Hvad er dens budskab?

 

 

 

2) Hvilke virkemidler bruger teksten?

Formen: Er der specielle forhold ved lyd (evt. rim og rytme) eller skrift?

Ordforråd: Hvilke ordklasser dominerer? Er der specielle ord, fremmedord, fagtermer osv.?

Syntaks: Sætningskonstruktion, hel- og ledsætninger, bagvægt eller forvægt, paratakse eller hypotakse, polysyndese eller asyndese?

Troper og figurer. (AH: Kort udlagt kan man sige, at troper er forskellige billedsprogsformer og figurer er andre sproglige virkemidler. Men det handler kort og godt om at opdage alt det i teksten, hvor teksten er brugt bevidst og på en måde, der adskiller sprogbrugen fra neutralt sprogbrug)

 

3) Hvordan er teksten komponeret?

Er det en typisk komposition for genren?

Hvis ikke, hvad vil afsenderen så med den specielle komposition?

 

4) Hvad er tekstens betydning og budskab?

Hvad vil teksten sige?

Er der overensstemmelse mellem hvad teksten vil sige og hvordan den gør det? Er teksten kohæsiv og kohærent (hænger teksten sammen sprogligt og indholdsmæssigt)?

Afviger det teksten siger fra afsenderens intentioner?

Er tekstens budskab acceptabelt for modtageren?

Hvilke nye informationer giver teksten? Hvad kan vi lære af den?

     

De fire ovennævnte punkter kan anvendes i en hvilken som helst tekst, der skal analyseres, men det afhænger naturligvis af teksten, hvad der særligt skal være i fokus.

 

Nedenfor nogle spørgsmål, som kan være en støtte til analysen af sproglige virkemidler (punkt 2)

Uddybende om sproglige virkemidler (det lydlige)

Rytme

Rim

Andre lydeffekter. Assonans (samme vokal i flere ord tæt på hinanden) allitteration bogstavrim.

Omkvæd

Strofeform

 

Uddybende om sproglige virkemidler (ordvalget)

Hvilke betydningsområder kommer ordene fra?

Hvilke ordklasser er anvendt? ( se meget gerne notat om ordklasser )

Substantiver (stillag, fagtermer, informationspræget osv.)

Verber (handleverber, sanseverber, stilstandsverber osv.)

Adjektiver (hvilke typer adjektiver, hvilke former?)

Hvilke stillag (høj, normal, lav) er anvendt?

 

Uddybende om sproglige virkemidler (syntaks)

Hypotakse (underordning, kan bruges til at præcisere og nuancere, reflektere, argumentere) og/eller paratakse (sideordning).

Asyndese (uden konjunktioner) og polysyndese (med mange konjunktioner)

Forvægt ( mange led før sætningens finitte verbal) og bagvægt (mange led efter verbalet).



[1] Lützen: Analyse og relevans  s. 13 (+ s. 109-132). Jørgensen: Litteraturens spor s. 161-163.

 

Analyse af sprog og stil
Download idoc-formatDownload ipdf-format

Publiceret: 16-01-2015

Download evt. denne fil, hvis du vil hente inspiration til, hvordan man kan lave en sproglig stilistisk analyse.

Redigeret af Anna Marie Hansen
Webmaster: Anna Marie Hansen
Sidst opdateret: 20-08-2016
Denne sides adresse: www.amdansk.dk/main/danskbegreber/sprogogstil/index.php
SmartSite Publisher