Sprogsyn
Mange foretager en grov opdeling i to grundlæggende sprogsyn:
det formelle og det funktionelle sprogsyn
|
Formelt sprogsyn
Svarer til betegnelsen normativt sprogsyn
Svarer til betegnelsen strukturelt sprogsyn |
Funktionelt sprogsyn |
|
Fokus på kendskab til sprogets regler
(grammatikken) |
Fokus på sprogets funktioner, fokus på sprogbrug
(pragmatikken) |
|
Ses ofte i traditionelle grammatikbøger |
Flere undervisningsmaterialer stræber efter at anvende dette sprogsyn; men det er vanskeligt. Skulle jeg nævne et par materialer, hvor det er tilstræbt (og efter min mening lykkes ganske fint), kunne det være:
Andersson, Anne Grethe: En by af tekster. Dansklærerforeningen, 2003.
(Læs lærervejledningen s. 7-14) Eksempelvis siges det side 9: Undervisning i sprog tager derfor heller ikke udgangspunkt i grammatik, men derimod i tekster, dvs. i sproget i dets sammenhæng eller kontekst.
Mulvad, Ruth: Kommer tid kommer sprog. Alinea, 2002
|
En god kilde for en introduktion til de to grundsyn kunne være:
Bjerre, Malene og Uffe Ladegaard: Veje til et nyt sprog teorier om sprogtilegnelse. Dansklærerforeningen, 2007 (s. 18 forklares de to sprogsyn på en god og enkel måde).
En anden god kilde kunne være:
Mailand, Mette Kirk: Genreskrivning i skolen. Gyldendal, 2007.
Bogen indeholder genrebeskrivelser, skriveøvelser, vejledningsstrategier og elevtekstanalyser med formålet at give lærerstuderende og lærere redskaber til at håndtere en genreorienteret skriveundervisning og skrivevejledning.
I det indledende kapitel giver Mette Kirk Mailland en oversigt over forskellige skrivepædagogikker (det er egentlig også en præsentation af forskellige sprogsyn).
Hun bruger betegnelsen normativt sprogsyn over for funktionelt sprogsyn.
Andre har en opdeling i 3 grundlæggende sprogsyn:
et strukturelt sprogsyn, et funktionelt sprogsyn og et diskursivt sprogsyn.
Lars Holm anvender fx den tredeling i en artikel om at vurdere undervisningsmateriale.
Lars Holm: Kriterier for vurdering af undervisningsmaterialer til dansk som andetsprog for voksne
I På sporet. Undervisningsministeriet 2000 (http://pub.uvm.dk/2000/sporet/20.htm)
|
Strukturelt sprogsyn |
Funktionelt sprogsyn |
Diskursivt sprogsyn |
|
Hvis undervisningsmaterialet i overvejende grad er opbygget ud fra et strukturelt sprogsyn, ses sprog som et system bygget op af især grammatiske enkeltelementer, der som stenene i en mur stables oven på hinanden i en given rækkefølge - som oftest startende med substantivers bøjning i ental og flertal og med verber i nutid.
|
Er der tale om et funktionelt sprogsyn, ses sprog som et redskab til at gennemføre sproghandlinger som at spørge om noget, at præsentere sig, at invitere nogen osv. Der arbejdes som oftest meget med dialoger, og det er de sproglige udtryk for givne handlinger, der i deres helhed er i fokus.
|
Et diskursivt sprogsyn fokuserer på, hvordan der i en sproglig interaktion i en given kontekst forhandles og skabes mening
|
Andre opdelinger ses også, som fx i Danskfagets didaktik (læs eventuelt uddrag på Fronter)
Henningsen, Sven Erik og Birte Sørensen: Danskfagets didaktik. Dansklærerforeningen, 2004
|
Henningsen og Sørensen understreger, at sproget altid udgør en helhed, men at man som underviser kan vægte forskellige funktioner i sproget. |
|
Sprogets strukturelle funktion (sproget fungerer på et system af regler) |
Sprogets sociale funktion
|
Sprogets psykologiske funktion
|
|
(Hvis man primært vægter sprogets strukturelle funktion, arbejder man ud fra et formelt sprogsyn) |
(Hvis man primært vægter sprogets sociale funktion, arbejder man ud fra et funktionelt sprogsyn) |
|
|
