Forholdet mellem almen didaktik og fagdidaktik

Carl Aage Larsen om forholdet mellem fagdidaktik og almen didaktik (en læseguide)

C.A. Høeg Larsen. Et forsøg på at skelne mellem fagdidaktik og almen didaktik

Tre argumenter for, at man ikke kan adskille fagdidaktik og almen didaktik

Carl Aage Larsen om forholdet mellem fagdidaktik og almen dididaktik

Det følgende kan fungere som læseguide til: Larsen, C.A: Didaktik. Om didaktikken som planlægningsvirksomhed og om dens systematiske placering i pædagogikken. I: Didaktiske emner - belyst gennem 12 artikler. Danmarks Pædagogiske Bibliotek,1997

Forholdet mellem almen didaktik og fagdidaktik er forskelligt fra tid til tid - akkurat som indholdet af didaktikken er.

Som C.A. Larsen siger gælder det om at vide, hvordan man bruger didaktik-begreberne

mere end det gælder om at bruge det "rigtige" didaktikbegreb. Ingen kan tage patent på en og kun en anvendelse af et ord.[1]

Carl Aage Larsen :

Skelner mellem didaktik som det overordnede, der har meget med formål og det overfaglige at gøre, hvor fagdidaktik har med målsætning, indholdsvalg og det fagmetodiske at gøre (se illustration s. 24).

Der er stor vægt på fagets strukturer og det fagdidaktiske skal bygge på den faglige indsigt. For en videnskabsmand og for en faglærer er kendskab til fagets grundlæggende træk eller strukturer langt vigtigere end detailviden. Indsigt i strukturer er en nødvendig forudsætning for såvel forskning som undervisning[2]

C.A Larsen bygger meget på en hierarkisk ordning både i forhold til stoffet (s. 25) til

didaktikkens niveauer (s. 24) -og til hele den pædagogiske filosofis elementer (s. 35).

Men det synes klart for mig, at der er mere dynamik i hans tænkning og hans forståelse af didaktik end for eksempel H&H's udlægning giver udtryk for. (Se for eksempel side 20 om pilene som peger på en indbyrdes afhængighed mellem niveauerne og side 33, hvor han peger på faren for at glemme elevernes læring til fordel for fagenes strukturer).

Et forsøg på at skelne mellem det almendidaktiske fra det fagdidaktiske.

Kilder: C.A Høeg Larsen Forholdet mellem almen didaktik og fagdidaktik

Erling Lars Dale Pædagogik og professionalitet (kapitel 1 - specielt side 26)

Almen didaktik

Et bredt kendskab[3] til skolens forskellige fag og fagområder

Et bredt kendskab til fag og temaer, kundskaber og færdigheder inde i og på tværs af (eller over) fagene.

Kendskab til relationen mellem fagene.

Kendskab til tværfaglighed, til overfaglige læseplaner m.m

Kendskab til fagenes berettigelse som obligatoriske eller frivillige fag.

Kendskab til undervisningsprincipper[4]         

                                             det deduktive - det induktive

                                             det formelle - det funktionelle

                                             helhedsprincippet - elementprincippet

                                             princippet om undervisningdifferentiering

                                             det eksemplariske princip

Kendskab til almen didaktiske begreber     

                                             evaluering

                                             kontinuitet

                                             metakognition

                                             progression

Kendskab til almene metoder              

                                             logbog, portefolio m.v.

                                             procesorienteret skrivning 

                                             projektarbejdsmetoden

                                             storylinemetoden

Fagdidaktik

Kendskab til det enkelte fags indhold og strukturer

Kendskab til det enkelte fags metoder (eksempelvis læseindlæringsmetoder, biotopundersøgelser…)

Formulering af  fagspecifikke mål

Valg af konkret undervisningsstof

3 argumenter for, at man ikke kan adskille det almendidaktiske og det fagdidaktiske

a)

Om det faglige og det almene som figur og grund i det samme "undervisnings-billede"

Kilde: Susan Nørgaards artikel Undervisningens didaktik, Kvan nr. 51

Susan Nørgaard fremhæver, at man ved at vælge mellem en fagdidaktisk og en almen-didaktisk synsvinkel, foretager en reduktion af virkeligheden. Men hun fremhæver også, at man nogle gange bliver nødt til at fokusere sit blik - og at det i den sammenhæng kan være en ide at tænke på det faglige og det almene som henholdsvis figur og grund. Så man nogle gange stiller skarpt på det faglige og andre gange på det almene.

Det kan være den samme problemstilling man undersøger; men det kan være forskellige aspekter, der bliver tydelige. Det væsentlige bliver dog, at det er aspekter af den samme virkelighed.

b) Om lærerens almene og faglige kompetencer. Elevatormodellen

Kilde: Bodil Nielsen (seminarielektor i dansk ved Zahles seminarium) har præsenteret modellen i forbindelse med et seminar om bachelor-opgaven. Nyborg, 19.02.01.

Bodil Nielsen bruger elevatoren som metafor og siger, at man som studerende og som underviser skal kunne bevæge sig op og ned i elevatoren og man skal kunne gå ud til begge sider (den faglige og den almene) i det undervisningsmæssige univers.

c) I  et konkret undervisningsforløb skal der vælges et stof. Stofvalget er et eksempel på, hvordan de to felter griber ind i hinanden.

Hvis man skal vælge undervisningens indhold ud fra det eksemplarisk princip, må man for det første forstå, hvad der menes med, at et stof er eksemplarisk. Nemlig at det kan være et spejl for helheden. "Enkeltdelens (det eksemplariske emnes) forhold til helheden skal være som et legemes tyngdepunkts - et enkelt punkt, hvori det hele dog i en vis forstand koncentrerer sig". [5]

For det andet må man kende helheden og overveje, hvordan der kan skabes et møde mellem stoffet/faget og barnet. Man må overveje, hvilke færdigheder arbejdet med det eksemplariske skal munde ud i ? Og hvor mange uger der kan afsættes til arbejdet? Osv…