Forside
Analyseredskaber
Begreber (danskfaglige)
Begreber (pædagogiske)
Pædagogik - en kort introduktion
Læringssyn
Dannelse - en kort introduktion
Didaktik - en kort introduktion
Menneskesyn - en kort introduktion
Forholdet mellem almen didaktik og fagdidaktik
Samfundssyn
Værdigrundlag
Inspiration
Kontakt
Links
Læseguider (danskfaglige tekster)
Læseguider (pædagogiske tekster)
Metoder
Om siden
Opgaver
Sitemap
Weblog
Webshop (fotokort)

Menneskesyn - en kort introduktion

 

Menneskesyn (grundlæggende om begrebet)

Egebjerg (læseguide)

Lauridsen (læseguide)

Winther-Jensen (læseguide)

 

Menneskesyn

 

Psykologisk pædagogisk ordbog giver en meget grundig forklaring til begrebet menneskesyn og understreger, at forskellige opfattelser af  menneskets natur spiller stor rolle for al opdragelse og undervisning. Følgende citat er uddrag fra opslaget.

Menneskesyn: antagelser om menneskets natur der både i dagligdagen og i forbindelse med videnskabelige undersøgelser er et udgangspunkt for, hvordan mennesker opfattes og beskrives, og hvilken adfærd, der udspilles i relation til dem: i psykologien kan skelnes mellem to principielt forskellige menneskesyn 1) den behavioristiske og 2) den humanistiske. (derefter følger en kort og præcis redegørelse for hvad de to syn går ud på)

 

De færreste vil nok på stående fod kunne gøre rede for deres menneskesyn; men uanset om man kan formulere det eksplicit, vil man implicit have nogle antagelser om menneske og samfund. Alle gør sig tanker og forestillinger om, hvordan man skal behandle andre mennesker, hvad der er godt for mennesket, hvordan det gode liv skal leves osv.

Som kommende lærer er det vigtigt at være sig disse forestillinger bevidst og at kunne formulere sig om disse.

 

Følgende litteratur kan anbefales i relation til emnet:

 

  • Jacobsen, Bo m.fl.: Videnskabsteori. Gyldendal Uddannelse, 1999.(Kapitel 2 s. 14-21 beskriver, hvordan iagttagelse af børn og forskellige fortolkninger af de samme iagttagelser kan være udtryk for, at man har et forskelligt menneskesyn).

  • Hammerlin, Yngve og Egil Larsen: Menneskesyn i teorier om mennesket. (Kan anvendes både som grundbog og som opslagsbog)

  • Sigsgaard, Erik: Forholdet mellem menneskesyn, paradigme, forforståelse og data i humanistisk forskning. I : Nordisk Psykologi, nr. 44, 1992.

  • Sommer, Dion: Barndomspsykologi, Hans Reitzels Forlag,1996. (i bogen skelnes mellem to børnesyn: barnet som henholdsvis skrøbeligt eller kompetent). 

  • Ringsmose, Carsten: Det naive barnesyns fallit. Dafolo, 2000 (gør op med troen på det kompetente barn)

  • Lindhardt, Jan: Børn er også mennesker. I: Uddannelse nr. 2, 1996

  • Vejlskov, Hans: To syn på børns udvikling. JP kronik 8.08.96 (Om Piaget og Vygotsky)

 

Egebjerg, Sonja m. fl.: Udviklingspsykologiske teorier .

Socialpædagogisk Bibliotek,1988.

 

En grundbog i psykologi, der giver et billede af teorier med relevans for pædagogik og terapi.

Præsenterer udviklingsbegrebet og præsenterer:

 

psykoanalyse (Freud)

psykosociale kriseteor (Erikson)

objektrelationsteori (Mahler)

kritiske karakterteori (Reich)

kritisk teori (Brückner og Lorentzen)

adfærdspsykologi (Skinner)

humanistiske teori (Maslow)

erkendelsesteori (Piaget)

den kulturhistoriske teori (Vygotskij )

 

Helt overordnet grupperer forfatterne teorierne ud fra hvilke svar de giver på følgende spørgsmål ( kan tjene til at identificere retninger/tendenser):

a) Hvad er menneskets udgangspunkt? Den materielle verden eller den åndelige verden?

Materialisme - idealisme

b) Hvilken form for udvikling er der tale om? Er der tale om en ensidig påvirkning eller en gensidig (dialektisk) påvirkning?

Mekanisk - dialektisk

 

Mekanisk - materialisme: Mennesket er intet i sig selv, men forudbestemt af den materielle omverden. Mennesket er et objekt. (Skinner, adfærdspsykologi)

Mekanisk - idealisme: Mennesket er et produkt af indre medfødte programmer. Mennesket er et subjekt styret af indre kræfter(instinkter, behov, egenskaber). Det konkrete menneskesyn afhænger af, hvordan man opfatter det menneskeligt iboende.  Mennesket er et frit subjekt.

Dialektisk - idealistisme: Mennesket er ikke et spejl af hverken omgivelserne eller det medfødte. Mennesket udvikling er en proces - en vekslevirkning mellem det indre og det ydre. Ændringer kan ske ved idepåvirkning. (Maslow, humanisme)

Dialektisk - materialisme: Mennesket kan ikke forstås uden om samfundet. Menneskets bevidsthed er betinget af det materielle, men det kan gribe ind og ændre samfundet gennem sin praksis. (Kritisk teori og kulturhistorisk teori).

 

Lauridsen, Peter: Personlighedspsykologi.

Nyt Nordisk Forlag. 1977

 

Bogen indeholder introduktion til og tekster af

Kierkegaard, Freud, Jung, Rubinstein, Dollard&Miller, Berlyne, Maslow og Bühler.

 

Trækker linjerne fra klassisk filosofi frem til tendenserne i dag.

 

Skrevet for psykologi-studerende og andre som kunne tænke sig at få kendskab til psykologiske klassikere.

 

Bogen har en overordnet opdeling i  tre traditioner. den empirisk-positivistiske tradition og den den humanistiske tradition samt den dialektiske tradition

 

Empirisk-positivistisk tradition                       Humanistisk tradition

 

Stimulus-response                                           Opererer med et selv

 

Kausal-deterministisk                                       Idealistisk orienteret

 

Betoner sansningen og                                     Betoner det aktive, selvstyrende,

reaktionen på sansningen                                 målrettede menneske

 

Handlinger er reaktioner                                    Handlinger er intenderede

                     

Mennesket = “tabula rasa”                                Hver personlighed er særegen

 

Mennesket er et biosocialt                                Mennesket er et unikt åndsvæsen

udviklingsprodukt

 

Locke                                                              Leibniz                                

Stuart Mill                                                        Kant

Comte(1798-1857) positivisme                           Dilthey (1833-1911) åndsvidenskab

Darwin                                                             Bühler

Galton                                                             Maslow

 

                             Dialektiske retninger

                             Dialektik som metode = en stadig dialog

                             Dialektik som princip = modsætningernes kamp er drivkraft

 

                             Eksistentialistisk personlighedsteori - Kierkegaard (1813-1855)        

                             Psykoanalytisk personlighedsteori - Sigmund Freud (1856-1939)

                             Marxistisk personlighedsteori - Rubinstein (1889-1960)


 

Peter Lauridsen giver på siderne 72-79 giver en sammenfatning af de spørgsmål / problemstillinger, der kan rejses helt generelt i forhold til forskellige personlighedspsykologiske fremstillinger.

Kan hjælpe til at identificere forskelle og ligheder mellem forskellige retninger.

Kan ikke anvendes til at beskrive en enkelt teori eller retning.

 

Spørgsmålet om holisme eller reduktionisme.

Personligheden betragtes som en totalitet, der ikke kan opløses i uafhængige elementer

- eller man betragter simplere/enklere enheder hos mennesket.

 

Spørgsmålet om adfærd eller bevidsthed.

Beskrivelse af mennesket må tage udgangspunkt i menneskets adfærd

- eller den må tage udgangspunkt i menneskets oplevelser og bevidsthed.

 

Er mennesket dynamisk eller kognitivt. ( må ikke forveksles med modstillingen mellem dynamisk og statisk)

Personligheden er først og fremmest bestemt af irrationelle drifter og behov

- eller den er bestemt af rationel tænkning.

 

Determinisme(skæbne/bestemthed) eller teleologi(alt har et mål)

Adfærd er et resultat af noget forudgående/forudbestemt (ikke i religiøs forstand) -

eller adfærd er bestemt af mål, valg og selvaktualisering.

 

Arv eller miljø.

Personligheden er fortrinsvis genetisk bestemt

- eller den er mest bestemt af ydre sociale og materielle vilkår.

 

Materialisme eller idealisme.

Bevidsthed og erkendelse er en afspejling af den materielle virkelighed

- eller bevidstheden former den materielle virkelighed.

 

Monisme eller dualisme. (enhedslære/alt kan føres tilbage til et princip - dobbelthed/noget rummer modstridende egenskaber)

Personligheden er af samme art som alt andet i verden

- eller personligheden består af forskellige tilstandsformer (legeme - ånd).

 

Kontinuitet eller diskontinuitet.

personlighedsudviklingen foregår gradvist efter en bestemt fasebestemt grundplan

- eller den foregår med afvekslende progression, stagnation og regression.

 

Nomotetisk eller idiografisk (nomos~lovmæssighed ,  idios~særegen)

Personligheden kan udforskes med metoder, der tager sigte på det almene

- eller personligheden kan udforskes med metoder, der lægger vægt på det individuelle og særegne.

 

Winther-Jensen, Thyge: Undervisning og menneskesyn

 

Bogen er et dybtgående studium af relationen mellem menneskers menneskesyn og deres syn på undervisning.

Thyge Winther  argumenterer med bogen for, at menneskeopfattelsen påvirker vor opfattelse af, hvad undervisning er.

 

Om undervisning / pædagogik og menneskesyn

”Pædagogik vedrører formningen og udviklingen af mennesket i overens-stemmelse med en mere eller mindre klart formuleret opfattelse af, hvordan dette menneske bør være. I menneskeopfattelsen anskueliggøres og konkretiseres de værdier, som indgår i kulturgrundlaget.” (s. 20)

 

Om undervisning:  TWJ definerer undervisning som ”en handling, der er styret af intentionen om at fremkalde en læren hos den anden.” (s. 12-15)

 

Undervisningens grundkategorier er:

mål            

curriculum(en serie af tilsigtede resultater)  

metode

 

Undervisning er et kulturelt fænomen med dobbelt sigte  (s. 18):

Undervisning kvalificerer ( og knytter sig til adfærdsmønstre i form af vaner, arbejdsmetoder og tekniske færdigheder)         

Undervisning danner ( og er knyttet til værdier og værdiformidling)

 

En analyse af fire eksemplariske teoretikere, der repræsenterer 4 forskellige menneskesyn:

Platon (427 f. Kr. - 327 f. Kr.) - det retfærdige menneske

Johann Amos Comenius (1592-1670) - mennesket som Guds udtrykte billede

Jean-Jacques Rousseau (1712-78) - det naturlige menneske

John Dewey (1859-1952) - det handlende menneske

 

Analysen:

Tager udgangspunkt i forfatternes liv og forfatterskab

Undersøger undervisningens mål, curriculum og metode

Beskæftiger sig med det ofte implicitte menneskesyn

Kobler den enkelte forfatters udsagn med en analyse af tidens typiske udsagn

 

Analysens grundspørgsmål:

Hvad er mennesket?

Hvordan er dets forhold til det omverden (den del af det værende, som er forskellig fra den menneskelige bevidsthed)

Hvad er menneskets ”bestemmelse”? (hermed viser Thyge Winther- Jensen, at pædagogik ofte vil være normativ frem for deskriptiv - jævnfør citatet fra s. 20)

 

1) Det klassiske menneskesyn repræsenteret ved Platon

Filosofisk udgangspunkt

”Mennesket er det væsen, som kan svare fornuftigt på et fornuftigt stillet spørgsmål. Både hans erkendelse og moral er indesluttet i denne cirkel. Det er i kraft af denne grundlæggende evne, evnen til at svare sig selv og andre, at mennesket bliver et ansvarligt væsen, et moralsk væsen”

 

2) Det kristne menneskesyn repræsenteret ved Comenius (Augustin)

Teologisk udgangspunkt

Mennesket er skabt i Guds billede men har fjernet sig fra Gud og har nu en dobbelt natur.

Fornuften er ikke længere enevældig - men har behov for hjælp. Fra Gud ( nåde ) og fra mennesket (undervisning)

 

3) Det rationalistiske menneskesyn repræsenteret ved Rousseau  

Med udgangspunkt i ”naturlovene”

Mennesket er et velfungerende maskineri, udrustet med en bevidsthed, hvor rigdom på forestillinger og ideer er afhængig af tilførelsen af sanseindtryk.

Nogle rationalister (bl.a. Rousseau) betonede følelsen og selvvirksomheden  (s. 172)

 

4) Den biologiske menneskeopfattelse repræsenteret ved Dewey                               

Med udgangspunkt  i biologien

Ingen højere mening med mennesket end med hvilken som helst anden art. Afvisning af ydrestyrede mål - fokus på indrestyret udvikling og erfaringsudvinding

 

Menneskesyn anno 2000???

Fravær af en alment accepteret sammenhængende idé om mennesket.

Mange enkeltvidenskabers bud på mennesket :

  • homo psykologicus (introduceret af Freud)
  • homo oeconomicus (introduceret af Marx)
  • homo sociologicus (et kulturelt væsen)  
  • animal rationale (fornuften - klassisk)
  • animal symbolicum (Ernst Cassirers)

 

Animal symbolicum:

Antropologisk betragtningsmåde.

”Mellem mennesket selv og dets omverden findes en tredje verden, de symbolske formers verden. Det er gennem denne, indtrykkene fra omverdenen forarbejdes, og det er over den, vi handler i forhold til omverdenen”. S. 187

Til de symbolske former hører myte, relig., sprog, kunst, historie og videnskab. ”Det er i studiet af disse, at vi kan aflæse ”med stort”, hvad mennesket er. Vi kan... ikke definere mennesket ved noget indre princip som udgør dets metafysiske væsen og heller ikke ved noget medfødt anlæg eller instinkt, som kan bekræftes ved empirisk observation. Det mest fremtrædende ved mennesket, det som kendetegner det frem for alt, er ikke dets metafysiske eller psykiske natur, men dets arbejde”  (Citeret fra s. 186)

Webmaster: Anna Marie Hansen
Sidst opdateret: 20-08-2016
Denne sides adresse: www.amdansk.dk/main/paedbegreber/menneskesyn_enkortintroduktion/
index.php
SmartSite Publisher