Forside
Analyseredskaber
Begreber (danskfaglige)
Begreber (pædagogiske)
Pædagogik - en kort introduktion
Læringssyn
Dannelse - en kort introduktion
Didaktik - en kort introduktion
Menneskesyn - en kort introduktion
Forholdet mellem almen didaktik og fagdidaktik
Samfundssyn
Værdigrundlag
Inspiration
Kontakt
Links
Læseguider (danskfaglige tekster)
Læseguider (pædagogiske tekster)
Metoder
Om siden
Opgaver
Sitemap
Weblog
Webshop (fotokort)

Pædagogik - en kort introduktion

 

Introduktion

 

Pædagogikkens tre nivauer: praksis, teori og meta-teori

 

Praksis

Teori

Metateori

 

Pædagogikkens emner (Vestergaard, Ebbe: Pædagogisk filosofi )

Pædagogisk analysemodel

Pædagogikkens nabovidenskaber

 

Pædagogik

 

Fremmedordbogen (Gyldendal, 1986) definerer pædagogik på følgende måde:

læren om opdragelse og undervisning

kunsten at opdrage og undervise.

 

Psykologisk pædagogisk ordbog (Gyldendal, 1993) bruger følgende beskrivelse:

læren om opdragelse 1) beskrivende… 2) foreskrivende…

 

Grue Sørensen giver i Almen pædagogik [1] (en klassisk opslagsbog/grundbog om pædagogiske begreber) en grundig indføring i hvad pædagogik går ud på. Han indleder med en sproglig note, hvoraf det fremgår, at ordet pædagogik er en afledning af det græske ord paidagogos (egentlig en drengefører). Ordet pain betyder dreng og ordet agein betyder at føre. I det gamle Grækenland var en paidagogos den slave, som ledsagede de frie borgeres børn til og fra skole og som i det hele taget tog sig af dem. Et andet beslægtet ord er paideia, som oprindeligt blev anvendt snævert om børneopdragelse og senere anvendes om opdragelse i almindelighed - både i retning af tugt og i retning af dannelse og kultur.

Kort fortalt handler pædagogik altså om at føre nogen fra et sted til et andet.

 

På læreruddannelsen og pædagoguddannelsen møder man pædagogik som et selvstændigt fag (fagområde). Et fag kan forstås som et afgrænset vidensområde[2], men man må nok erkende, at det er vanskeligt at afgrænse at fag, der kan beskæftige sig med alle forhold, der vedrører opdragelse og undervisning - både ud fra den pædagogiske praksis og den pædagogiske teori.

Det bliver derfor nødvendigt hele tiden at arbejde bevidst med valg af stofområder, med valg af materiale og med valg af arbejdsformer, så der gennem drøftelser af mulige emner hele tiden opnås en større og større bevidsthed om fagets mål og indhold.

Den gældende Studieordning er et godt redskab i dette arbejde, idet den angiver rammerne for faget.

 

Grue Sørensen skelner mellem det deskriptive i pædagogikken og det normative[3], og det kan være en god øvelse at man som studerende hele tiden er sig bevidst hvorvidt man beskæftiger sig med noget ud fra en deskriptiv eller en normativ synsvinkel. Akkurat ligesom det er gavnligt at være opmærksom på, hvorvidt der i en given sammenhæng tales ud fra en teoretisk vinkel eller ud fra praksis? Forholdet mellem teori og praksis vil jeg i øvrigt komme nærmere ind på i det følgende afsnit.

 

Pædagogikkens tre "nivauer: praksis, teori og meta-teori 

                                           

Når man skal studere pædagogik kan man gøre det på tre "nivauer".

 

Man kan studere selve den pædagogiske praksis.

Man kan studere pædagogisk teori.

Man kan gå bag om eller ud over teorierne, dvs. studere metateori.

 

Praksis

Praksis kan studeres på mange måder. Man kan være i praktik og blot suge til sig af indtryk og erfaringer. Eller man kan gå lidt mere systematisk til værks og indsamle mere strukturerede praksisiagttagelser. En af de forfatttere, der har skrevet om at studere praksis er Carsten Rønn, lektor ved Århus Dag og Aften Seminarium. Carsten Rønn har skrevet en lettilgængelig artikel om emnet[4]. En grundigere fremstilling kan hentes i hans bog At studere praksis. [5]

 

Carsten Rønn understreger, at iagttagelser altid er afhængige af de øjne, der foretager dem, hvorfor en vigtig del af arbejdet med praksis består i at præsentere, hvem der har iagttaget og hvad der er iagttaget.

Arbejdet med strukturerede iagttagelser kan bestå af 7 handlinger:

 

1)      At beskrive konteksten

2)      At fastlægge et overordnet emne eller problemområde

3)      At vælge et eller flere fokuspunkter for iagttagelserne

4)      At operationalisere fokuspunkterne (hvordan vil jeg kunne iagttage de valgte fokuspunkter)

5)      At vælge iagttagelsesfelter (hvor…)

6)      At vælge metoder for iagttagelserne.

7)      At vælge dokumentationsmetoder.

 

At studere pædagogik gennem pædagogisk praksis behøver ikke altid tage udgangspunkt i egne iagttagelser. Ofte kan man få adgang til andres praksisiagttagelser. I forbindelse med pædagogisk udviklingsarbejde indgår jævnligt praksisbeskrivelser. Og endelig tager en del forskning udgangspunkt i praksis.

 

Teori

Man hører ofte indvendingen, at pædagogik let bliver meget teoretisk - underforstået uvedkommende for praksis. Der har da også altid og vil måske altid være en "kamp" mellem teori og praksis. Personligt finder jeg dog denne "kamp" meget lidt konstruktiv, da jeg ikke et øjeblik er i tvivl om, at studiet af pædagogik både skal omfatte praksis-studier og teoretiske studier. I stedet for at opfatte teori og praksis som modsætninger, kan det være udbytterigt at se på dem som figur og grund i samme billede.

 

Men hvad er egentlig en teori og hvorfor er det nødvendigt at læse teori?

 

Teori betyder ifølge Pædagogisk psykologisk ordbog  tankekonstruktion - et fags eller videnskabsområdes system af læresætninger . Også i bogen Forskning om og med mennesker betones det systematiske. Teori udlægges der som et system af udsagn om et udsnit af virkeligheden. [6] Og det er netop det systematiske, der adskiller teori fra praksis. I teorien er der ikke tale om en bestemt kontekst, en bestemt given situation osv. Der er tale om noget, der kan gælde i mere almen forstand - men dermed også nødvendigvis noget, der er forenklet i forhold til en kompleks virkelighed.

Med teorier forsøger vi at begribe dele af virkeligheden - og det er væsentligt at være opmærksom på, hvilket udsnit af virkeligheden teorien handler om, hvilket genstandsfelt den har. Handler teorien om noget på samfundsniveau, på organisations- eller gruppeniveau - eller er det en teori, der siger noget om individet?

En del  teorier anvender eller tager udgangspunkt i modeller. En model anvendes når man arbejder med at forenkle/forklare et system. En model rummer en samling af antagelser om ikke-iagttagelige egenskaber og mekanismer ved et system(Psykologisk - pædagogisk ordbog). Launsøe og Rieper forklarer model som et landkort for en eller flere teorier.[7]

 

For en dyberegående fremstilling af forholdet mellem teori og praksis kan følgende litteratur anbefales:

 

  • Jacobsen, J. C. : Teori og mening. I: Jacobsen, J. C. (red.): Refleksive læreprocesser. Viborg: Forlaget politisk revy, 1997

  • Muchinsky, Lars Jakob: Pædagogik som fag - hvad skal man med det? I: Bjerg, Jens (red.): Pædagogik - en grundbog til et fag. København: Hans Reitzels Forlag, 1998.

  • Nielsen og Kvale: Mesterlære. Hans Reitzels Forlag,1999 (Har ud over introduktionen mange gode kapitler. Jeg vil her fremhæve 2 kapitler. Kapitel 11 af Jens Rasmussen, hvor han sætter mesterlære i relation til den almene pædagogik . Kapitel 12 af Sten Wackerhausen, hvor han sætter det skolastiske paradigme over for mesterlæreparadigmet).

   

Metateori

I stedet for udtrykket meta-teori kunne også anvendes videnskabsteori. Når man studerer videnskabsteori, studerer man hvad der ligger bag om en teori (jævnfør ordet meta).

 

Videnskabsteori er ikke nemt tilgængeligt stof, hvorfor det sjældent er det område man begynder med. Jeg kan derfor anbefale, at man indledningsvis læser litteratur på "praksis-niveau" og "teoriniveau", hvorefter man kan begynde at sætte praksis og teori ind i et større perspektiv ved at spørge til de bagvedliggende metoder og begrundelser.

 

Litteratur om videnskabsteori er ofte vanskeligt, men følgende bog er skrevet til læsere, der arbejder eller udanner sig inden for de pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige områder.

 

  • Jacobsen, Bo m.fl.: Videnskabsteori. Gyldendalske Boghandel, 1999 (1. udgave 1979)

 

Man anvender ofte en form for tredeling, når man skal præsentere de videnskabsteoretiske retninger. Tredelingen skyldes den tyske sociolog Jürgen Habermas, som med et af sine hovedværker Erkenntnis und Interesse i 68 satte fokus på det forhold, at videnskaben aldrig er værdifri - at forskning altid vil være knyttet til en interesse.

Habermas skelnede mellem den positivistiske, den hermeneutiske og den kritiske videnskabsteoretiske tradition. Den positivistiske tradition bygger på erfaringer, der "objektivt" kan iagttages/observeres. Formålet med videnskaben er ifølge denne tradition at forklare. Den hermeneutisk-humanistiske tradition søger efter mening og i denne sammenhæng kan "subjektive" indsigter anerkendes. Formålet med videnskaben er forståelse.

Den kritiske tradition søger at afdække modsætningsforhold. Videnskabens hovedformål er bevidstgørelse og frigørelse.

 

Habermas: Erkenntnis und Interesse, 1968

En skitse til forståelse af hans teori om videnskaberne og erkendelsesinteresserne

Vidensform

Genstands-område

Videnskabelig

metode

Erkendelses-

interesse

Natur-videnskab

Naturen

Forklaring.

Empirisk

undersøgelse.

 

Teknisk

(Indsigten kan fremme produktion m.v.)

Humanistisk

videnskab

Subjektet

Kulturen

Forståelse.

Fortolkning

 

Praktisk

(Indsigten/ forståelsen kan ændre praksis)

Samfunds-videnskab

Samfundet

Stat

Magt

Refleksion

Frigørende

 

Ovenstående oversigt er fremstillet på baggrund af

  • Lübcke, Poul (red.): Vor tids filosofi. Politikens Forlag 1994 (1. udgave 1982).

 

Metateori og paradigmebegrebet

 

Der er meget tæt forbindelse mellem begrebet metateori og paradigmebegrebet. Jeg skal her ikke komme med en nærmere uddybning af ligheder og forskelle - blot antyde, at man bag enhver teori kan undersøge det videnskabsteoretiske ståsted - eller med andre ord det bagvedliggende paradigme.

 

Paradigme anvendes om et sæt af fundamentale filosofiske forudsætninger, arbejdshypoteser og empiriske metoder, der danner grundlag for videnskabelig forskning (Psykologisk – pædagogisk ordbog)

 

I Nye lærere, nye tider af Andy Hargreaves defineres paradigme egentlig meget præcist i et afsnit om paradigmeskift: "Paradigmeskift - dybtgående forandringer i vores fundamentale forståelse af, hvordan den sociale og den naturlige verden er konstitueret i forhold til hinanden, hvori dens centrale problemer består, hvordan vi bedst kan give os i kast med dem, og hvordan vi skal handle i forhold til denne indsigt - er ikke noget nyt. Historisk set har hurtige og radikale sociale forandringer typisk givet anledning til sådanne paradigmeskift".[8]

 

Begrebet paradigmeskift er indført af videnskabsteoretikeren Kuhn.

I bogen Forskning om og med mennesker af Launsøe og Rieper forklares paradigme på følgende måde: "et paradigme indeholder den”yderste”begrundelse for det, vi tænker og handler efter, dvs, de grundlæggende begrundelser, der afgør, om udøverne af en profession/en disciplin mener, noget er vigtigt og fornuftigt" [9]

For en uddybning af begrebet anbefales side 40-44 i Launsøe og Riepers bog.

 

Til videre studier anbefales:

 

  • Kjørup, Søren: Forskning og samfund: en grundbog i videnskabsteori. Gyldendal, 1974 (giver blandt andet en introduktion til Kuhn).

  • Kuhn, Thomas S: Videnskabens revolutioner. Fremad, 1973

 

Pædagogikkens emner (Vestergaard, Ebbe: Pædagogisk filosofi )

 

 

Ebbe Vestergaard giver i Pædagogisk  filosofi en introduktion til, hvad pædagogikken kan beskæftige sig med. (Vestergaard anvender ikke nogen illustration, men jeg har anvendt cirklen for at angive, at de enkelte emner alle er dele af den pædagogiske filosofi).

For en fyldigere redegørelse henvises til kapitel 2 i bogen.

 

Erkendelsesteori: Hvad er viden - og hvordan opnår man viden?

Naturfilosofi: Hvad er virkeligheden - og hvad holder den sammen?

Værdifilosofi: Hvad er / har værdi og med hvilken begrundelse?

Det religiøse grundlag: Hvilket gudsbegreb og hvilke normer og ritualer er væsentlige?

Menneskesyn: Hvordan opfattes mennesket - hvad er væsentligt for det udvikling?

Samfundssyn: Hvordan opbygges et samfund og hvilken rolle spiller opdragelse og undervisning i realiseringen af dette samfund?

Dannelsesideal: Angiver formålet med opdragelsen - udspringer af samfunds- og menneskesyn.

Dannelsesteori: Udtrykker hvad pædagogen skal føle sig forpligtet og ansvarlig overfor.

Didaktisk teori: Beskæftiger sig med, hvilket indhold og hvilken formidling, der vil føre til opfyldelse af formålet.

Midler og metoder: Angiver metodikken.[10]

 

Pædagogisk analysemodel

 

Hvor Ebbe Vestergaard deler den pædagogiske filosofi op i 10 dele har jeg valgt at reducere til 6 dele. Man kan naturligvis ikke adskille de enkelte dele af en pædagogisk teori, som modellen kunne antyde.

Ens syn på menneske og samfund får konsekvenser for, hvordan man mener didaktikken skal være. Modellen skal udelukkende forstås som et redskab til at studere de pædagogiske teorier på en mere detaljeret måde, hvorfor jeg også kalder den en analysemodel.

 

Modellen kan desuden være med til tydeliggøre både hvad den enkelte teori siger - og hvad den ikke siger noget om.

Ikke alle pædagogiske teorier behandler alle felter. Hvor den kritiske pædagogik tager udgangspunkt i samfundssynet, vil en konstruktivistisk teori tage udgangspunkt i det erkendelsesteoretiske/læringsmæssige spørgsmål. Nogle pædagogiske retninger har et eksplicit værdigrundlag og regner nogle værdier for absolutte, hvor andre pædagogiske teorier vil antage, at alle værdier er relative og udskiftelige. 

 

Denne forenklede model har været bestemmende for notatsamlingens opbygning, idet noterne er udarbejdet med henblik på at give inspiration til at studere de pågældende emner i valgfri rækkefølge. Indholdsfortegnelsen kan anvendes til at søge videre fra.

Pædagogikkens nabovidenskaber

 

Pædagogikken har i dag mange forskellige nabofag/nabovidenskaber.

Pædagogikkens relation til disse kan meget kort skitseres på følgende måde.

 

   

Pædagogikken udspringer som de fleste øvrige videnskaber fra filosofien.

Pædagogikken var i 1800-tallet overvejende inspireret af filosofi og etik.

Pædagogikken var i første halvdel af  1900-tallet hovedsageligt påvirket af psykologien.

Pædagogikken har siden midten af 1900-tallet i høj grad desuden været påvirket af sociologien.

Pædagogikken har gennem de seneste årtier fået flere og tydeligere forbindelser til sprogvidenskaberne (strukturalisme, lingvistik og semiotik). Pædagogikken har desuden relationer til antropologien og etnografien.

Webmaster: Anna Marie Hansen
Sidst opdateret: 20-08-2016
Denne sides adresse: www.amdansk.dk/main/paedbegreber/p_dagogik_enkortintroduktion/
index.php
SmartSite Publisher