Forside
Analyseredskaber
Begreber (danskfaglige)
Begreber (pædagogiske)
Pædagogik - en kort introduktion
Læringssyn
Dannelse - en kort introduktion
Didaktik - en kort introduktion
Menneskesyn - en kort introduktion
Forholdet mellem almen didaktik og fagdidaktik
Samfundssyn
Værdigrundlag
Inspiration
Kontakt
Links
Læseguider (danskfaglige tekster)
Læseguider (pædagogiske tekster)
Metoder
Om siden
Opgaver
Sitemap
Weblog
Webshop (fotokort)

Værdigrundlag

 

Definition af begrebet og generel litteratur

Noter fra Politikens filosofileksikon

 

Værdigrundlag

Med en henvisning til den pædagogiske analysemodel kan det være på sin plads at fremhæve, at en teoris værdigrundlag kommer til syne, når man analyserer menneskesyn, dannelsesideal m.v. Alligevel kan det være nyttigt at overveje, hvad der ligger i selve begrebet værdi.

 

Psykologisk pædagogisk ordbog:

værdi: stabil overbevisning om, at en bestemt adfærd eller form for tilværelse er personligt el. socialt at foretrække for andre adfærdsmåder el. former for tilværelse.

 

værdirelativisme: anskuelse der hævder, at alle livsværdier kun har begrænset gyldighed er underkastet stadige omvurderinger

 

værdinihilisme: den filosofiske opfattelse, at værdier ikke eksisterer, at vurderinger hverken kan være rigtige eller urigtige

 

Med udgangspunkt i de tre opslag fra ordbogen kan man sige, at der er præsenteret tre yderpunkter i synet på værdier:

at der findes absolutte værdier

at der kun findes relative værdier

at værdier ikke eksisterer.

 

Som det har været nævnt tidligere i forbindelse med menneskesyn og samfundssyn kan det være vanskeligt at gøre præcist rede for, hvilke værdier man selv eller for den sags skyld folkeskolen bygger på. Ikke mindst fordi vi lever i et værdipluralistisk samfund. For anbefalinger af litteratur om det samfundsmæssige henvises til siderne om samfundssyn.

 

Nogle vil hævde, at folkeskolen bygger på et klart værdigrundlag, andre vil mene, at der slet ikke findes fælles værdier i samfundet længere. Det er vigtigt, at man i løbet af  læreruddannelsen arbejder bevidst med egne og andres værdiantagelser. I målet for faget pædagogik er det formuleret på følgende måde: Målet er, at den studerende bliver i stand til at træffe beslutning om løsning af opdragelsesopgaver, bl.a. i forbindelse med værdi- og norm-konflikter.

 

I relation til værdispørgsmålet kan følgende litteratur anbefales:

  • Carlsen, Jørgen: ”Pædagogik til tiden” I: Pædagogiske tidsstudier. Kvan nr. 40, 1994 (Handler om betydningen af at opleve lærerlivet som meningsfyldt/værdifuldt)

  • Det gode liv. Kvan, 1992

  • Jensen, Steen Bruun: En kanon til værdikampen. (Torben Weinreich og Bernard Eric Jensen om kanondebatten). I:Asterisk nr. 16, 2004

  • Jørgensen, Per Schultz: Skolens rolle i et modernistisk samfund. KVAN nr.40, 1994.

  • Løgstrup: Skolens formål. I: Lauridsen, P. og O. Varming (red.): Skolens formål - debat om skolens opgave.København, 1985

  • Sagt med rene ord - om folkeskolens værdigrundlag. Amtscentralen for Undervisning, Århus Amt og Århus Skolevæsen, 1996 (en artikelsamling med forskellige vinkler på værdispørgsmålet)

  • Undervisningsministeriet 2000: Værdier i virkeligheden. (udgivet på initiativ af daværende undervisningsminister Margrethe Vestager)


 

Politikens filosofileksikon

 

Dette notat er en kort sammenskrivning af den præsentation af begrebet, som findes i Politikens filosofileksikon Politikens Forlag,1998

 

Værdi:

Noget, som er godt eller ondt, smukt eller grimt.

Da værdi endvidere ofte (eller måske altid) er relateret til en eller anden form for handling, kan værdi siges at være en betegnelse for noget, som positivt eller negativt styrer eller bør styre menneskelig stræben.

Man kan enten sige om noget, at det har værdi eller det er en værdi.

Oprindelig betegnede ordet værdi alene tings værd, oftest i en økonomisk forstand, men i slutningen af 1800-tallet blev ordet indført af en række tyske filosoffer (bl.a.Lotze) som en filosofisk term, hvorefter det fik bredere betydning.

 

Man skelner traditionelt imellem om noget har værdi i sig selv

eller det har en relativ værdi i forhold til noget, som har værdi i sig selv.

 

Endvidere skelner man mellem forskellige former for værdier: æstetiske, politiske, moralske…

 

 

Værdifri videnskab:

Idealet om en værdifri videnskab har skelnet mellem kendsgerninger og værdier. Idealet er særligt knyttet til Max Weber.

Men senere har man betvivlet eksistensen af værdifri egenskab. Blandt andet har Frankfurterskolen – med Habermas som frontfigur – hævdet, at der ikke findes værdifri viden. Enhver videnskab har en interesse.

 

Værdifilosofi:

Den gren af filosofien, som undersøger det fælles grundlag for forskellige former for vurderinger, som f.eks. tekniske, juridiske, æstetiske og moralske vurderinger.

Megen værdifilosofi samler sig om spørgsmålet, hvad det vil sige, at noget er godt.

Værdifilosofien har beskæftiget sig med to hovedspørgsmål:

1) Hvad har værdi i sig selv?

2) Hvad vil det sige, at noget har værdi i sig selv?

For at besvare det første spørgsmål må man opstille en normativ værditeori, hvilket der har været en voksende skepsis over for.

Der har da også været en tendens til, at det er det andet hovedspørgsmål, der efterhånden har fyldt noget i værdifilosofien. Her bliver projektet mere beskrivende (hvilke former for værdier findes – og hvilke begrundelser gives for værdierne?)

Webmaster: Anna Marie Hansen
Sidst opdateret: 20-08-2016
Denne sides adresse: www.amdansk.dk/main/paedbegreber/v_rdigrundlag/index.php
SmartSite Publisher